Er jeg en dårlig "hønemor"?

[Lene71]

Eller er jeg bare forfulgt af uheld?
Eller er det en sandhed, at at hybridhøner har dårligt helbred?

Jeg begynder at overveje, om pilen peger på mig selv. Om det er mig der gør noget galt?

Som Jer der genkender mig herinde ved, har jeg haft problemer med med en hård kro, underlige halsbevægelser og syg høne som jeg til sidst gav aktiv dødshjælp (øksen).

Nu har jeg IGEN en høne der står og hænger med halen 
Fra en uges tid siden, havde hun en enkelt dag, hvor hun stod og hang for sig selv. Men i ugens løb har hun virket en del mere frisk, og jeg har tænkt at hun er ved at komme sig. Indtil fra lidt siden, har hun spist, kæmpet om godbidderne, gået sammen de to andre - men stået og småsovet, når de andre skraber i jorden. Og har ikke lagt æg i 10 dage (hun lagde ellers æg så godt som hver dag).

Jeg har tænkt utøj, og har her til formiddag været på inspektion efter bedste evne. Jeg har rodet rundt i bundstørelsen, men kunne ikke se noget der "hoppede". Heller ikke nogen smådyr der flygter, når jeg hurtigt hiver halmen op af redekasssen. Og en hvid bomuldsklud der tørrer siddepinden af på alle sider, forbliver hvid - eller - den bliver selvfølgelig lidt brunbeskidt. Men ikke noget rødt der indikerer blodmider.

Jeg har haft hønerne op, og forsøgt at løfte vingeren og rode lidt rundt i fjerdragten, og kigget rundt om kloakåbningen. Det er ikke sikkert jeg har kigget rigtig og godt nok - hvordan kigger man helt konkret efter utøj? Men umiddelbart fandt jeg ikke noget.

Jeg drysser ind imellem lidt hemexcide i bunden af redekassen, og har også drysset hemexcide i sandbadet fra et halvt års tid siden. Ellers har jeg ikke gjort noget for at forebygge utøj - andet end alm. rengøring.

Den syge høne er en lille smule gullig rundt om kloakåbningen, og har lidt "hvid klat" siddende i fjerdrageten under åbningen. Jeg synes ikke det gullige lignede orm eller noget der bevægede sig. Måske lidt betændelse? - selvom jeg nu ikke som sådan synes det lignede betændelse. Jeg har nu tørret hende i bagenden med en engangvaskeklud vredet op i lunkent vand - det brød hun sig ikke om - så hun blev vist ikke helt ren af det.

Efter den behandling, har hun til gengæld stillet sig alene i et hjørne med halen nedad  Så nu er jeg faktisk rigtig bekymret for hende - hun står stadig, hvor hun stod da jeg slap hende. Nu føler jeg nærmest, at jeg har gjort hende fortræd 

Jeg vil så gerne være en god "hønemor" som gør det bedste for mine dyr. Men er der mon et eller andet jeg gør galt? Eller er det helt normalt, jævnligt at have høner der hænger med halen?

[Hans-Kurt]

Du er da godtnok uheldig, det er aldrig rart at have syge dyr. Jeg kan ikke hjælpe dig med om hvad der kan være galt, for min erfaring er ikke stor nok.

I min flok af racehøns, har der været problemer med hanekyllinger. 2 er aflivet og de nuværende er nogle klumpe dumper, som ikke er syge, men frygtelig fumlet. De står også engang i mellem og putter sig. Måske kan måden de står på, godt opfattes som om de er dårlige. Men når der så er foder i sigte, fejler de absolut ikke noget.

Dine høns kan vel også godt have brug for at hvile lidt en gang i mellem. Og i disse vejrmæssige tider med kulde og fugt, har de brug for at puste sig lidt op, det holder på varmen.

Mine høner, hønniker og hønekyllinger har heldigvis aldrig udvist noget der kunne indikere sygdom. Om de så er af et bedre stof, end hybrider, som du har, det ved jeg ikke, men:

Nogle venner til mig købte 4 Isaér og en blandings høne med top på hoved. Hende den sidste blev hakket i hoved i et væk og døde af det. De resterende høner døde en for en, over nogle måneder. De suplerede op med nye ISA´og i dag har de 5, som har det fint. De lægger maser af æg. Men hvor længe det holder, ja det ved jeg ikke.

Om det kan sammenlignes ved jeg ikke, men feks malkekøer der yder alt hvad de kan dag efter dag, er i virkeligheden meget følsomme over for forandringer i vejer (temp og fugt) eller (især) fodret. Hele deres krop arbejder i højeste gear, for at yde det mennesket ønsker den skal. Det er næsten forståelig, at deres krop kan bryde sammen, når den hele tiden skal yde 100%, dag efter dag, uge efter uge, år efter år. De brænder jo også hurtigt ud. Jeg mener de kun bliver omkring 6 år - så smides de ud pga nedgang i ydelsen.

Isaér yder jo også meget, ift deres lille krop. Det er mit indtryk, at de kan klare sig på meget lidt foder, er omgængelig og lægger æg HVER DAG (næsten). Det er noget der kræver noget af den lille krop, mon ikke de også kan få problemer med balancen i deres krop, når den skal yde så meget døgn efter døgn. 

Mit forslag til dig er, anskaf nogle racehøns næste gang du indkøber høns. Du må så gå lidt ned i kravet omkring det daglige antal æg, eller anskaffe så mange høns, at der kommer det du ønsker - har brug for til husholdningen.

[Lene Skelmose]

@ Lene. Jeg kan godt følge dine tanker om at ' være en dårlig hønemor' - har selv oplevet noget lignende med mine Orpingtons. Ud af 7 er kun een i live tre år efter de kom. Har døjet med fordøjelsesproblemer: diarré og sur kro - og lungebetændelser ( tre har været ved dyrlæge og fået behandling - overlevede med døde senere af andet). To døde umiddelbart efter ankomst, een blev slagtet pga af aggressivitet. Man føler sig så håbløs, når man virkelig gør sig umage. Jeg har før haft mange Orpingtons uden problemer - boede dengang på et lille landbrug.

For to år siden fik jeg så nogle Australorps. Ud af 15 stk er een død af hjertestop ( fejlede ikke noget ellers, velnæret og i fuld vigør. Lå bare pludselig midt på plænen). Ingen sygdom- ingen skranten - udover et par unghaner hvor foderet lige skulle justeres ift deres behov.

Hønsene bor og lever under samme forhold, men af een eller grund kan jeg ikke få Orpingtons til at trives her på en parcel. Måske er der ikke altid en fornuftig forklaring og så er Hans Kurts forslag om at prøve en anden race nok ikke så tosset 

Har en enkelt Isa/Maran blanding, som trives vældig godt. Hun er usædvanlig tillidsfuld, kvik og sjov. Hvis det er Isa-sindet der slår igennem forstår jeg egentlig godt,at mange bliver glade for dem.

[Lene71]

Jeg kan høre, at det ikke er helt unormalt med en vis dødlighed i en flok. Men min "halehængende" dame får en chance, for at vise om hun kan blive frisk igen.

Og hvis der bliver et næste hold høner hos mig, bliver det næsten med sikkerhed en anden race. Men jeg slagter ikke dem jeg har, bare for at få noget andet med det samme -  det er trods alt levende væsner.

Problemet med antallet er, at jeg kun må holde 2 bevingede venner hvor jeg bor - det kneb bare lidt med tælleevnerne, dengang jeg var på indkøb Måske fordi jeg synes det er lidt synd, at de kun er to - specielt hvis den ene dør - hvilket viser sig at være en realistisk risiko.

Jo mere jeg læser om hybridhøns, des mere (negativt) bevidst bliver jeg om, hvordan de er kommet til verden. Personligt synes jeg man burde kalde dem F1-høns, for i bund og grund betyder hybrid vel bare at de har et blandet ophav - hvilket næsten alle racer vel også havde, indtil de fik lov at titulerer sig med et racenavn. (det var vist et sidespring).

Men ISA er meget yderig - altså når de ikke lige hænger med halen og stopper æglægningen helt Ud fra det jeg har læst, kalkulerer jeg med at have dem til de er omkring 2 år. På det tidspunkt skulle de vist være en "udtjent malkeko" hvor kroppen ikke kan følge med mere. Men jeg har ikke hørt at de skulle spise mindre end andre høns - jeg synes de spiser meget i forhold til hvor små de er.

[Bente E.]

De SKAL spise meget for at kunne producere så meget.

Jeg tænkte - dere er andre hybrider, som yder godt, men måske er mere spændende at kigge på - prøv at få fat i nogle hellevad-høns. De lægger fantastisk med æg og er i mere spændende farver. Også Blå Königsberger er et lidt pænere æggehøne.