Eller er jeg bare forfulgt af uheld?
Eller er det en sandhed, at at hybridhøner har dårligt helbred?
Jeg begynder at overveje, om pilen peger på mig selv. Om det er mig der gør noget galt?
Som Jer der genkender mig herinde ved, har jeg haft problemer med med en hård kro, underlige halsbevægelser og syg høne som jeg til sidst gav aktiv dødshjælp (øksen).
Nu har jeg IGEN en høne der står og hænger med halen

Fra en uges tid siden, havde hun en enkelt dag, hvor hun stod og hang for sig selv. Men i ugens løb har hun virket en del mere frisk, og jeg har tænkt at hun er ved at komme sig. Indtil fra lidt siden, har hun spist, kæmpet om godbidderne, gået sammen de to andre - men stået og småsovet, når de andre skraber i jorden. Og har ikke lagt æg i 10 dage (hun lagde ellers æg så godt som hver dag).
Jeg har tænkt utøj, og har her til formiddag været på inspektion efter bedste evne. Jeg har rodet rundt i bundstørelsen, men kunne ikke se noget der "hoppede". Heller ikke nogen smådyr der flygter, når jeg hurtigt hiver halmen op af redekasssen. Og en hvid bomuldsklud der tørrer siddepinden af på alle sider, forbliver hvid - eller - den bliver selvfølgelig lidt brunbeskidt. Men ikke noget rødt der indikerer blodmider.
Jeg har haft hønerne op, og forsøgt at løfte vingeren og rode lidt rundt i fjerdragten, og kigget rundt om kloakåbningen. Det er ikke sikkert jeg har kigget rigtig og godt nok - hvordan kigger man helt konkret efter utøj? Men umiddelbart fandt jeg ikke noget.
Jeg drysser ind imellem lidt hemexcide i bunden af redekassen, og har også drysset hemexcide i sandbadet fra et halvt års tid siden. Ellers har jeg ikke gjort noget for at forebygge utøj - andet end alm. rengøring.
Den syge høne er en lille smule gullig rundt om kloakåbningen, og har lidt "hvid klat" siddende i fjerdrageten under åbningen. Jeg synes ikke det gullige lignede orm eller noget der bevægede sig. Måske lidt betændelse? - selvom jeg nu ikke som sådan synes det lignede betændelse. Jeg har nu tørret hende i bagenden med en engangvaskeklud vredet op i lunkent vand - det brød hun sig ikke om - så hun blev vist ikke helt ren af det.
Efter den behandling, har hun til gengæld stillet sig alene i et hjørne med halen nedad

Så nu er jeg faktisk rigtig bekymret for hende - hun står stadig, hvor hun stod da jeg slap hende. Nu føler jeg nærmest, at jeg har gjort hende fortræd

Jeg vil så gerne være en god "hønemor" som gør det bedste for mine dyr. Men er der mon et eller andet jeg gør galt? Eller er det helt normalt, jævnligt at have høner der hænger med halen?