Slagtehaner - Faverolles, Wyandotter og Jersey Kæmper

[Raziel]

Synes det lyder fint til det antal unghaner. Har du overvejet noget i forhold til rovdyr? Nok især ræv og rovfugle.

Jeg bruger en 20 liters spand. Det går fint, selv til mine store brahmaer.

Synes det lyder som et rigtig spændende projekt, men du skal jo være lidt forsigtig med at overholde reglerne, så du ikke får ballade fra fødevarestyrelsen. Som det er nu, må du jo kun sælge dem aflivet og plukket, så det skal jo times med at køberne kan komme og hente dem ret hurtigt efter slagtning og selv tage indvoldene ud. Tror også du skal være ret sikker på på forhånd, hvor mange du kan afsætte. Jeg selv har i år lavet 100 kyllinger. Der har været mange høner imellem, som er solgt og jeg har selv beholdt nogle stykker. Men jeg har så stået tilbage med ca 45 haner, og selvom vi spiser hanesteg hver weekend, så har jeg lige nu ikke plads i fryseren til de sidste 9, hvoraf de 5 burde være slagtet nu. Det er lidt træls at skulle gå og fodre på de sidse og bruge tid på dem her i vinter.

Nu skriver du jo "haner". Har du tænkt dig først at købe dem, når de kan kønsbestemmes, og så fede dem op til slagt?

[Edwardlind]

Jeg er godt klar over reglerne fra fødevarestyrelsen, og “aftalerne" er derfor også drøftet som en fast dato hvor folk henter dem. Men da det hovedsagligt er nære venner og familie vil det ikke være et problem. Det er jeg sikker på.

Jeg vil tage æg fra mine nuværende og kommende høns, som hovedsagligt vil være Faverolles, Jersey Kæmper. Men må sige jeg er blevet lidt fristet af at lave nogle blandinger til formålet. Faverolles-Sussex. Jeg er bare lidt nervøs for antallet af overskuddet af ikke brugbare høner..

Der er derfor tale om 6-7 ugers til 24 ugers kyllinger der skal gå i den indhegning.

Tak for svar
E

[Raziel]

Altså hønerne kan jo også godt slagtes. Jeg har ikke selv slagtet høner endnu, men jeg går ud fra at de måske bare er lidt mindre end hanerne. Alt efter hvor lang tid de får lov til at gå, kan det dog være en udfordring at hanerne slås mere, når der er høner til stede, og dermed bruger mere krudt på at gøre sig til over for hønerne og slås med de ande haner, end at spise og vokse.

[Lene Lestat]

Hvis man fodre godt, så kan man godt slagte de store racer fra ca. 5-6 måneders alderen. Jeg få slagtet mine tidligere ca. 4 måneders alderen nogle gange, da det kan knibe med pladsen, og jeg ikke har behov for kæmpestege-

Apropos plads i fryseren, så kan man jo partere dem i halve eller bryst, lår osv. hver for sig. Man kan jo også skære alt kødet fra og hakke det. Hvis man gør det, så kan jo flå dyret i stedet for at plukke det og dermed også spare tid.

Mulighederne er mange. Men en ting (synes jeg) er lækkert og det er at man 100 % ved hvordan dyret er blevet fodret og med hvilke foder. Samt hvordan det har levet og ikke mindst blevet slagtet.
Så for mig er det ren luksus at slagte og spise mine egne haner. 

En 50-60 kr. pr. kg. tror jeg er meget rimeligt, hvis man bare vil have dækket lidt af omkostningerne hjem-

[Edwardlind]

Det var lige præcis også min tanke Lene. Jeg synes bare næsten det er en skam at slagte friske og unge høner. Men vil heller ikke sende blandingsfugle ud i handelen..

Læste lidt videre - og kan se at høns som Maran også skulle være virkelig gode slagtehøns. Er der noget om snakken, kan se i begge har Maran. Jeg har en forhånds kærlighed for de franske racer. Og er derfor nemt overtalelig til nye racer... Og især hvis de har en blå farvevariant..

Men skal nu nok alligevel prøve at begrænse mig. Så det vil højest sandsynligt udelukkende være Faverolles, Wyandotter og Jersey Kæmper. Måske med et par Sussex høner ved Faverolles..

[Lene Lestat]

Maraner er ganske udmærkede egnet til både æg og slagt.

[Raziel]

Jeg er meget tilfreds med mine maraner. De vokser hurtigt, er nemme at kønsbestemme fra 4-5 ugers alderen, får en god størrelse i løbet af 5-6 mdr, og ligger så omkring, (som regel over) 2 kg v. 6 mdr. Kødkvaliteten er også rigtig god.

Hønerne er gode æglæggere, og jeg har haft nemt ved at få solgt overskudshønerne.

Kan se du bor i Skive området, så du er velkommen til at komme og se mine maraner (og andre høns). Det er nogen gange nemmere at bestemme sig, når man ser dyrene i virkeligheden.

Faverolles/maran kunne sikkert også være en god blanding. Jeg har haft maran/wyandotblandinger i år. Det var også vellykket, selvom jeg havde regnet med de blev lidt større.

[Frank H. Kristensen]

Først vil jeg sige at det lyder som alletiders projekt og kunne være fint nogle ville udnytte alle deres overskudshaner til fulde.
Der er dog nogle udfordringer du skal tage stillinger til og eventuelt regne på for at det kan komme til at gå nogenlunde op. Så med det rigtige udgangspunkt kommer du måske ikke helt i nul, men tæt på alt efter dine muligheder og hvad der regnes med.
Ved at vente til senere på sæsonen med mere varme i luften vil du også kunne spare på varmelampernes forbrug samt færdigfoder da der er mere gratisfoder på denne tid af året. Ved at begynde tidligt(vintermåneder) kan man få dyrene lidt mere op i størrelse end ellers, men nok mere vigtigt til udstilling eller dem der bare ikke kan få dem store nok, men koster så også mere til varmelamper i længere tid og ekstra færdigfoder til at vokse af plus gratisfoder er der heller ikke særlig meget af på denne tid af året.
Hvor hurtigt du kan fede dem op til slagt afhænger af hvad du selv har af ønsker for det endelige slagteprodukt. Som størrelse, mængden af kød/skrog, smag og konsistens.
De får jo mere størrelse jo ældre de bliver, men i starten er det hovedsageligt skrog/knogler der udvikles imens det er mod enden at de sætter muskler og kødet.
Dyrene spiser også mere og mere med tiden i forhold til hvad tilvæksten er. Det vil sige at fra dyrene er ca. 14 uger gamle spiser de forholdsvis meget i forhold til den ekstra vægt de vil lægge på efterfølgende. Til gengæld den vægt som de lægger på efterfølgende vil være næsten ren kød.
I starten omkring 12-14 uger er kødet meget meget mørt og bliver langtsomt grovere med alderen hvilket giver mere at tykke i. Smagen er heller ikke helt den samme hvor flere synes der kommer mere smag i kødet jo ældre det bliver og mere kraft i også til suppe.
Tilberedning har nemlig meget at sige for smag og konsistens, men ikke sikkert familie og venner vil bruge lige så lang tid på tilberedningen som en selv og derfor skal man måske ikke lade dem blive for gamle igen da der her er større sandsynlighed for en tør eller sej oplevelse i forhold til hvordan man kan behandler købekylling og meget unge dyr under tilberedningen.
Foder kontra tilvækst og prisen på dette handler jo også om hvor meget gratisfoder du kan få dem til at spise samt om du har mulighed for at supplere op med billigt korn fra bonden eller dyrt færdigfoder det hele som de skal leve af.
Gratisfoder er græs som en stor gård vil sørge for og hvis denne er beplantet med træer og buske vil dyrene ofte være ude i længere tid og spise af dette. Til dels fordi de føler sig mere sikret mod rovdyr og til dels fordi de er mere beskyttet overfor vind og vejr.
Økohønserig nær os har sparet en del i foderet efter de beplantede udearealerne til med træer hvorved hønsene nu benytter hele arealet hvorimod før holdte de sig tæt på huset og tog kun det græs der var nær dette.
Så kan være dette skal overvejes og måske tidlige frugttræer og bærbuske vil kunne nå at give noget dyrene også ville kunne udnytte inden de skal slagtes. Ellers træer og buske der tiltrækker mange insekter for animalsk protein som er vigtigt for kødsætning hos dyrene.
Høns udnytter også kornfoderet bedre hvis det er knækket eller valset i forhold til hvis det gives helt. Hvis man selv står for denne proces bliver noget af kornet nedbrudt til støv hvilket kan laves til et blødfoder med lidt væske samt andet for at udnytte det hele og spares hvor der spares kan.
Spiret og opblødt korn udnyttes også bedre end helt korn plus det fylder mere i kråsen så de ikke forspiser sig i foderet og bliver dvaske og glemmer at søge gratisfoder selv. Derfor hvis du har mulighed for at fodre flere gange om dagen og sørger for der bliver spist op hver gang er sandsynligheden også for de ikke forspiser sig og bliver dvaske overfor ekstra fødesøgning. Plus det de forspiser sig i ikke bliver udnyttet men bare kommer ud i den anden ende som ekstra rengøring til en selv.
Om man vil udnytte krydsningsfrodigen eller ej er op til en selv, men selv de renracede burde kunne lave nok der kan bruges og mere at vælge imellem blandt afkommet til kommende avlsdyr selvfølgelig også.
Ellers er alle Franske racer lavet til super kødkvalitet sådan set og Sussex og Dorking skulle også være fine på dette punkt. Jersey Kæmper er lavet for at få en så stor steg som muligt men kan godt være lidt tid undervejs for at opnå dette.
I industrien udnytter man krydsningsfrodigen, men også racemæssige forskelligheder for at få et produkt med så meget kød og så lidt ben som overhovedet muligt. Dette gøres ved man tager en stor tung race med ekstra meget kød og vægt som også har store knogler for at kunne bære denne vægt. Denne parres på en mindre meget hurtigtvoksende race med fin benstruktur for at man ender med et stort dyr med meget kød lille skrog og voksende meget hurtigt. Dette er også grunden til benene kolapser under slagtedyrene i industrien da stor vægt og lille benmasse der ikke kan bære vægten sammentidig med kroppen vokser så hurtigt i forhold til benmassen gør det ikke bedre.
Man kan godt udnytte det samme princip i det private uden det bliver så ekstrem at benene kolapser under dyrene som i industrien.
Dette gøres ved at tage en stor og tung race som feks dine Jersey Kæmper og parre på en race som Sussex der vokser meget hurtigt og er finknoglet.
Kunne også bruge La Bresse som vidst er dominant hvide og derfor vil alt afkom i første generation blive hvide og derved undgå sorte fjerstruppe.
Ellers Nøgenhalsenes gen bevirker at dyrene bliver ikke bare lidt men meget nemmere at plukke samt genet ofte bevirker at krydsninger får mere masse og mere brystfylde end ved bare normal krydsningsfrodighed hvilket heller ikke er ringe og de vokser desuden også stærkt.

Håber lidt af dette kan bruges. 

Kan så lige siges den bedst smagene kylling/unghane jeg fik var nede hos Lene som vidst var Maran eller Jersey og var tilberedt rigtig godt. Udover dette var det nogle Krydsninger af Australorps og Maran der smagte bedst af det vi har fået herhjemme.

[renepaulsen]

Har faktisk læst på mange engelske hjemmesider at nogen bruger Indiske Kamphaner til eks. Sussex, da man så får et stort og fyldigt bryst. Der er også nogen der bruger afkommet ar blandingen til at krydse tilbage på en ren Sussex, for at udnytte krydsningsfrugtbarheden.

[Finn Jensen]

Australorp og indiske kamphøns er også en interessant kombination  Black Welsh http://castlefarmeggs.co.uk/?page_id=787

[Edwardlind]

Meget meget informative indslag tak for det.

Pia - Jeg er ikke bosiddende i Skive længere har bare ikke fået det opdateret. Bor faktisk slet ikke i Danmark længere.

Jeg må næsten have nogle Sussex høner så, de lyder jo til at kunne bruges til så meget. Nøgenhals.. Hm, hvis de er til at opdrive i store kunne det da være en mulighed. Men er det ikke en ret lille høne? 2 kilo eller i den omegn.

Indhegningen er op af en væg, og der er både træer og “buske” i forvejen. Buske i parentes, da det ikke som sådan er buske men høj grov vegetation i nogle dele af indhegningen.

Jeg har på nuværende tidspunkt Brahma, Jersey Kæmper, Wyandotter og en enkelt Australorps. Samt nogle dværge, men dem er der jo ikke meget kød på. Og ideen var så at købe nogle Faverolles da der er en meget dygtigt opdrætter af Faverolles i nærheden af mit hjem.

Tror jeg har udtænkt en slagplan her for begyndelsen - og kom lige til at tænke mig om. De danske fødevareregler gælder sku da ikke i Frankrig. Og har lige tjekket op. Jeg har noget løsere tøjler. 

Så det er jo perfekt - men igang skal jeg. Tror jeg ruger det første hold ud engang i marts, så er de klar i juli ca. efter hvad jeg har konkluderet.

Men vi har jo et noget mildere vejr her, så måske jeg egentligt kan spænde buen lidt hårdere, og sende de første æg i maskinen allerede januar/februar og opnå samme resultat. I mit område er der ingen sne, og det spirer året rundt. Så det er egentligt ganske nemt.

mange tak for svar alle sammen - nogle der kan forklare hvide/=/sorte fjers indflydelse???

[Raziel]

Bor du i Frankrig? Øv hvor er jeg misundelig. Elsker Frankrig. Især Provence området :-)

Det med de hvide og sorte fjer tror jeg der tænkes på at høns med sorte fjer kan være svære at få plukket helt pænt hvis de er et træls sted i deres fjerskifte. Men jeg oplever det altså ikke som et problem med mine sorte høns, hvis jeg bare venter med at slagte til de er næsten færdige eller helt færdige med at danne nye fjer.

[Edwardlind]

Jep jeg bor i en lille provinsby til Nantes. Nordlige vestkyst.

Okay, så hvis man bare tænker sig lidt om burde det ikke gøre en forskel. Har aldrig i mine dage slagtet en hvid høne nemlig..

[Hans-Kurt]

Når du nu fortæller du bor i Frankrig, hvorfor regner du så i kr og ikke i EU - det undre mig noget 

Du har stadig ikke rettet din profil - det er ellers nemt 

[Edwardlind]

For at ikke gøre det mere kompliceret end det er. Jeg havde lige en middag der skulle overståes HansKurt. Håber den går.

Om jeg skriver 12€ eller 85kr er vel ligevidt er det ikke? Jeg er stadig dansk, kommer tilbage til Danmark når det engang er tid. Og jeg har tænkt mig at lave det samme når jeg kommer hjem engang. Så det skal nok lade sig gi sig alt sammen.

Edward