Nysgerrigt spørgsmål om haner til salg

[Alice]

Jeg tror - og håber - du er sarkastisk, Lene.
I en verden, hvor mange sulter, hvor føden ofte er produceret på uetisk måde, er det en hån at smide fortrinlige fødevarer væk. Vore haner er bare det vildeste luksus. De har haft et godt haneliv og er ekspederet ud af det på nænsom måde. De fortjener en omhyggelig tilberedning og at blive nydt og rost for velsmag.
Men måske er jeg bare gammeldags.

PS: Jeg har selv med stor fornøjelse fodret ræve - men sandelig ikke med den slags lækkerier! Det var et lærerigt og morsomt adfærdsstudie.

[Lene Skelmose]

Alice. Det er alvorligt ment. En gammel Høne går ikke tabt ved at blive brugt til dyrefoder. Jeg hører selv til dem der aldrig smider noget spiseligt ud. Efterkrigsgeneration der har oplevet knaphed.

[Henriette Hall]

Uha, ville aldrig smide en høne ud som jeg kunne koge suppe på. Hvis jeg ønskede at tiltrække ræve til min hønsegård, så ville det kun være syge nødslagtede dyr eller selvdøde der endte som rævefoder. Men de ryger nu i skraldespanden. ;-) Men sunde dyr, ligemeget alder bliver altså spist her i huset. Skal have porre-kartoffelsuppe i aften, og den bliver lavet med hønsefond der er taget op af fryseren. Det er det rene guld.

[nimrod]

Interessant drejning på tråden, det med om det nu er etisk i orden at lade dyr blive taget af ræven - og lad mig lige starte med at sige at her sættes ingen ud, alle slagtede spiser vi selv, men hvis nogen skulle "til ræven" ville jeg personligt mene at det etiske (for hønen) var at møde øksen før ræven og ikke omvendt når valget er der.

Det er jo sådan at i forhold til økologiske æglæggere så regnes de for dyrevelfærd netop fordi man kategoriserer det at blive taget af et rovdyr eller blive offer for kannibalisme som en mindre gene i opgørelsen over det gode liv ...

[Mette Nygaard]

Jeg slagter og spiser med glæde alle overskudsdyr (også gamle høner og haner - det er bare et spørgsmål om tilberedning, og måske også race…). Men det er altid med blødende hjerte, når jeg beslutter, at i dag er dagen, hvor deres liv ender.

Dog synes jeg mit hjerte bløder endnu mere, de gange jeg sælger levende dyr videre. Selvom de er de heldige, der får lov at få et liv og formere sig - så ved jeg jo aldrig helt, hvordan det liv kommer til at tage sig ud, og om der nu også bliver passet godt nok på dem. Jeg gør selvfølgelig, hvad jeg kan for at fritte de nye ejere ud - men der er altid en rest af tvivl (Bare kald mig kontrolfreak )

Så faktisk har jeg det bedst med at være bøddel frem for sælger.
Og når først hovedet er kommet af, og kroppens 'beboer' er draget videre på sin færd, ja så holder mit hjerte som regel op med at bløde - mens min mave begynder at rumle.

P.s. nødslagtede syge dyr fryser jeg ned med fjer og det hele, så jeg altid har 1-2 dyr i (en særskilt ikke-til-fødevarer) fryseren, hvis der skulle komme en lidt for nærgående ræv forbi. Så ryger hønen med fjer i rævefælden - det er sværere at modstå for ræven, meget sværere end den lækreste rå bøf Det har jeg heldigvis kun været nødt til at gøre brug af én gang - normalt plejer rævene bare at gøre det ræve gør: Afsøger have og bygninger om natten, hvor alle er under lås og slå - og det må de gerne!