Uha ja, dette er et ømtåleligt emne, men også et, der skal kunne diskuteres. Nu har jeg i uendelig mange år købt æg hos en lokal æggeproducent. Jeg ved udemærket det er ISA, han har og har haft alle årene jeg har købt hans æg. Forøvrigt køber jeg fortsat mine æg hos ham, da mine egne stadig ikke lægger æg af betydning. På et tidspunkt må jeg blive selvforsynende, men det trækker godtnok ud.
Fra min ene æglægger får jeg pt 1 æg ca hver 2. dag. Mine 2 skrukker går fortsat med deres kyllinger - nu på hhv 12. og 8. uge. Så man kan da ikke sige, at de ikke passer deres afkom
12.ugerne er dog begyndt at sove for sig selv om natten, men mor følger dem troligt hele den lyse tid -
Tilbage til industrihønsene, hvad skal mit argument være MOD hybrider, når jeg selv de sidste 15 - 20 år har spist deres æg - on and off hele tiden ?? Jeg ved også, at hanekyllinger aflives omgående efter klækning. Har endda anbefalet ISAér for et år siden til en vens søn.
Det er pokme ikke til at komme med en god grund til at undervurdere disse høns, når man spiser deres æg. I sine tider havde jeg også selv en ISA. Den roligste og sødeste høne i hele min ellers noget roede flok af alt muligt sammenrend.
Så hellig vil jeg ikke være, men sige, at fremover vil jeg ikke anbefale ISAér til nogen, men det er ud fra den kendsgerning, at ISAér ikke kan viderføres i ens besætning, som ren, men også fordi der ikke er skyggen af føde til mennesket på dem. Ihvertfald ikke dem jeg har set. De kan heller ikke selv ruge - ihvertfald ikke som visse Racehønseracer.
Så - uha - det er svært. I mit køleskab står i dag en 30´ægs bakke med ISA æg og ved siden af 5 Brahma æg.
På lørdag skal jeg producere æbleskiver til 15 - og så er 5 æg altså ikke nok.
Min æggepuscher holder sine høns i store hønsegårde og blommen bliver gul pga majs, så lidt god samvittighed må jeg vel have