Kære hønsekyndige
Min ene høne er pludselig blevet meget dårlig. Der var intet at bemærke i går, andet end at hun lagde sig til at sove i redekassen. Jeg tænkte dog, at hun bare var ved at være skruk igen igen.
Her til morgen kom hun så ud af hønsehuset, og var bestemt ikke sig selv. Hun stod som forstenet foran vandbeholderen og drak en anelse ind i mellem. Hun bevæger sig ikke rundt og vil ikke spise. Hun lod sig undersøge uden den mindste protest, hvilket er aldeles usædvanligt. Jeg kan ikke finde tegn på hverken mider, lus eller andet. Klatter i både hus og gård ser også normale ud. Hun lagde sågar sit daglige æg i går. De tre andre høns opføre sig helt normalt.
Nogen der har et bud på hvad hun fejler. Den stakkels høne har det tydeligvis ikke godt.
På forhånd tak.