Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: at købe "katten i sækken"  (Læst 8586 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
at købe "katten i sækken"
« Dato: 09 Juli , 2015, 09:52 »
Jeg er lidt bange for at jeg har købt "katten i sækken" som man siger... Og det ærgrer mig noget, over at jeg tilsyneladende har dummet mig i køb af dyr.

For to uger siden køber jeg 1,4 faverolles. Finder annoncen på dba, og kører næsten 5 kvarter med min datter på 4 år for at hente hønsene. Hun er meget spændt!. Sælger viser stolt rundt på gården, vi ser rugeriet, de andre høns, ænder, kyllinger osv., snakker racer, foder, pasning mm. Sælger kan tydeligt mærke jeg er nybegynder indenfor høns. Jeg fortæller også at jeg har en flok kyllinger hjemme, og spørger til om de kan gå sammen. Vi kigger også på de faverolles som jeg er kørt langt efter for at hente. Sælger havde sagt i telefonen at de var lidt "slidte på ryggen" fordi hanen træder dem lidt voldsomt. Nå okay tænker jeg, det er nok meget normalt. De to af hønerne er meget slidte på ryggen, og en er helt plukket på halsen  :-\  De er også noget møget bagtil. Nå men sælger pakker hønsene sammen i kasser, og sætter i bilen. Da han så kun mangler hanen og er ved at putte den i kassen, opdager jeg at den er VOLDSOMT ramt af kalkben! Hov siger jeg, er det det der kalkben. Ja - joo det er det da. Men jeg skal bare give det en gang spray med loppekur til hunde - så går det væk, siger sælger. Øv tænker jeg og spørger om det smitter. Og sælger sværger at det gør det bestemt ikke! Jeg er lidt i krise der, overvejer om jeg skal sige nej tak, men med en meget spændt og glad 4 årig i bilen og en lang køretur hjem, de andre 4 høns allerede pakket. Så siger jeg ok. og får alle dyrene stoppet i bilen. Suk. hjemme med de nye dyr, og jeg googler kalkben og behandling inden jeg lukker dem ud - og vupti: det smitter at Pommern til og man må ikke behandle med loppespray, for det kan gå i æggene/kødet! Så tak til sælger for den løgn. Jeg kunne jo have lukket dem sammen med mine kyllinger, og så havde jeg haft 21 dyr i stedet for 5 jeg skulle behandle  >:(
Nå jeg behandler i stedet med stald chok og vaseline - og det er ved at gå væk! (alle hønerne var naturligvis også ramt, dog mest slemt med hanen). Men det betød jo også at manden lidt akut måtte udvide det nybyggede hønsehus, for jeg kunne jo ikke lukke hønsene sammen med mine kyllinger som planlagt.  /d
Så i forgårs da jeg kommer ud til hønsene, opdager jeg chokeret at den ene høne render rundt med numsen hængende omvendt ud  :'( Det var da noget af et chok! Endnu engang redder Google mig, og jeg finder hurtigt ud af at den har æggelederprolaps (på størrelse med en knytnæve). Jeg forsøgte at stoppe det på plads, men det smuttede bare ud igen med det samme. Så der måtte den nyindkøbte økse tages i brug  :( Jeg havde forventet at min første slagtning ville foregå stille og roligt, planlagt og besluttet at nu tager vi den, og den og den ... bl.a. bl.a. Så det var blevet en rolig naturlig ting. I stedet blev det en ret skræmmende og ubehagelig en oplevelse. Øv! Og så var det selvfølgelig også den yngste af de nye høns som måtte lade livet, så nu har jeg to ældre høner fra 2014 tilbage og en fra 2013. Det havde hele tiden været meningen af de ældre høner fra 2014 skulle slagtes når de går i fældning til efteråret, og så ville jeg beholde de to 2013 høner et år endnu ;-( Men sådan skulle det så ikke gå.
Og så her til morgen opdager jeg at den ene af de ældre høner har meget tynd afføring... Suk, hvad sker der lige for de høns?? Mine kyllinger har vi haft i 3 mdr. nu, og ingen af dem har vist nogen form for sygdomstegn...
Nå jeg trængte vist lige til at komme ud med noget luft  :-\ Jeg synes ikke det er den bedste start på hønsehold som de faverolles høns har givet mig  /d
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #1 Dato: 09 Juli , 2015, 10:29 »
Ja, det er sgu enormt træls.

Desværre er der mange som mener at kalkben ikke er noget særligt og at det endda bare er noget som kommer med alderen.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline lisaln

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 176
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #2 Dato: 09 Juli , 2015, 10:40 »
Uha, det var synd, at du skulle have sådan en oplevelse med det hele. Det er så ærgerligt at starte ud med sådan noget.

Man skal aldrig købe dyr, som ikke ser 100% sunde og raske ud (medmindre man kender problemet, og ved man kan håndtere det). Det gælder ikke kun høns, men alle slags dyr. Mange gode sjæle køber ofte "den lille i hjørnet, som det er synd for", og de fleste ender med at fortryde det. Eller, som i dit tilfælde, hvor sælger på det groveste har udnyttet, at du er ny.

Så skal man være helt sikker på en god oplevelse med dyr, så skal man kun købe dem, der fremstår som sunde og raske (pæne fjer, pæne ben, godt huld, øjne og næse løber ikke, ingen diarre, aktive og opmærksomme).

Hvis du ikke allerede har gjort det, så synes jeg du burde tage en snak med sælger. Det er ikke sikkert du får dine penge tilbage, men jeg synes det vigtigt, at han får at vide, at hans dyrs sundhedstilstand ikke er acceptabel. I bedste fald har han været uvidende om kalkben og behandlingen heraf, og i så fald bør han oplyses om det. Så for hans egen, dyrenes (og din egen sjælefreds) skyld, synes jeg du skal kontakte ham.

Jeg håber det kommer til at gå godt med de andre høns (og kyllingerne), og at de snart er friske.
Mvh. Lisa
Brahma, stor (guld sortbåndet, sølv sortbåndet og hvid)
Moskusænder
Rouenænder
Vildænder
Amerikanske gæs
Katten, Gunnar
Korthåret tysk hønsehund, Bess

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #3 Dato: 09 Juli , 2015, 10:48 »
At sælger sælger dig en stamme med kalkben uden at gøre opmærksom på det inden er absolut ikke i orden!
Det er heldigvis ret let at behandle, men det er ikke i orden at han ikke selv havde behandlet det eller informerede om at de havde det!

Æggelederprolapsen kan du ikke klandre sælger for, det kommer ud af det blå - og at hønerne er slidte er altså også helt normalt, min hanemand har ikke færre end 13 tøser, men alligevel er mange halvskaldede af for megen opmærksomhed ;)

Tynd mave kan de selvfølgeligt have haft med fra sælger (Du skriver jo også at de var beskidte bag i), men det kan også skyldes foderskift ved at flytte ud til dig - kul (til fugle) hjælper til at stabilisere mavsen igen.

Held og lykke med dem, håber ikke du opdager flere dårligdomme :)
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #4 Dato: 09 Juli , 2015, 11:05 »
Hvor er det ærgerligt for jer med sådan en historie. Men jeg tænker at når nu I får behandlet de der kalkben og ellers fodrer og passer dyrene godt, så vil alle fuglene, når de har fældet og fået nye fjer til efteråret se fantastiske ud, akkurat som I gerne vil have det.

Faverolles er en rigtig dejlig race og hvis dine høner ellers er raske, er der ikke som sådan grund til at slagte. Selv de lidt ældre damer vil lægge æg til foråret, når fældning og vintermørke er overstået.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #5 Dato: 09 Juli , 2015, 13:17 »
Tak for alle jeres svar  :) jeg manglede vist også bare noget medlidenhed og at få skældt lidt ud  :o
 
Ja, jeg håber da at de kommer til at se pæne ud når de er færdige med fældning, og jeg havde også overvejet om den tynde afføring var pga foderskift. Jeg har givet dem trækul. Så håber det snart hjælper.
Jeg kan også se at omtrent halvdelen af hanens ben er begyndt at være glatte og lyserøde, så de opretstående skæl er begyndt at falde af. Og så har i naturligvis ret i at man ikke skal købe sølle dyr  :-[ Jeg har både hund, katte og heste. Så jeg ved jo godt hvordan et rask dyr skal se ud! derfor har jeg også dunket mig selv i hovedet over så alligevel at komme hjem med syge dyr  /d
Men det er også godt at vide at æggelederprolaps kan komme ud af det blå - jeg må indrømme at det blev jeg noget chokeret over  :-\ Ungerne og jeg havde lige sat os på "hønsebænken" for at spise frokost, da jeg opdagede det. Og så stod jeg ellers der med to børn på 2 og 5 og en syg høne. Ungerne var nu gode til at hjælpe. Min ældste datter hjalp med at holde hønen stille, mens jeg vaskede og forsøgte at stoppe det hele tilbage på plads. Men det faldt bare ud igen, så der var vist ikke noget at gøre  :( Er det ellers noget man kan gøre for at forhindre at det sker? Jeg læste et sted at det kan komme hvis hønen er overvægtig? Og der var ret meget fedt på hende, som vi slagtede. Sælger sagde at han bare lod dem have foder stående hele tiden, så det har jeg jo også gjort. Men er det forkert? Skal jeg istedet fodre med bestemt udmålt mængde? Og hvordan kan man egentlig se om en høne/hane er for fed?

Mht. Æglægning, hvor længe kan jeg forvente at 2013 hønerne lægger æg?
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #6 Dato: 09 Juli , 2015, 14:09 »
Du kan sagtens have foder til at stå hele tiden, det er mere hvilken slags - eksempelvis for rigelig adgang til hvede og andre lækre sager gør dem fede.
Jeg fodrer med et tilskudsfoder, korn og majs - majs forsvinder først, derefter korn og til sidst tilskudsfoderet. Jeg er ikke i tvivl om at hvis de fik valget ville de leve af majs ... og så blev de fede ;)
Men i den rette blanding intet problem og jeg har den store foderbeholder fra mejlskov, den tager såmænd 30 kg foder ad gangen - så ja de har foder til at stå ;)

Men tænk på mus, rotter, spurve etc. hvis du har foder til at stå hele tiden ;)
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 239
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #7 Dato: 09 Juli , 2015, 15:09 »
Ærgelig start på et forhåbentligt hyggeligt hønsehold :-/

Jeg synes Charlotte besvarer dine spørgsmål rigtig fint og vil bare supplere med at foreslå at give hønseguf til at stablisere 'maverne' igen. Opskrift findes ude til venstre her på siden :)

Stress over flytningen og de nye forhold kan også forstyrre fordøjelsen - og æglægningen. Når du skriver 'hønerne fra 2013' - mener du så ikke 2015, altså fra i år? ;)

Hold øje med de 'tynde maver' - de skal helst på plads i løbet af nogle få dage, ellers kan der være tale om en decideret infektion, og så skal der andre og kraftigere sager til...

 <P <L
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #8 Dato: 09 Juli , 2015, 22:21 »
Hvor har jeg undt af dig - sådan en start på hønsehold, er ikke noget man ønsker sig. Men kan læse, at du klør på med krum ryg og tager tingene i den rækkefølge de kommer. Det er flot gået. /o

Mine Brahma damer var også noget ramponeret, da jeg købte dem, men i dag - snart 10 uger siden - er de smukke og med fuld fjersætning. Det var de efter ca 4 uger hos mig. Så det skal dine nok også blive.

Jeg ønsker dig hel og lykke med din store indsats, for at få dyrene rettet op.

Offline walter

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 520
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #9 Dato: 10 Juli , 2015, 13:11 »
Hej
Jeg har Faverolles i 3 farver den dejligste høne der findes synd for dig du skal starte på den måde.Jeg har æglægningsfoder stående frit og så får de 50 gram kornblanding pr.høne som jeg strør i gården,Blandingen består af 1/3 hvede 1/3 byg og en 1/3 majs
mvh Walter
blå og  sort doppel randet barnevelder i stor, dansk landrace   sølvhalset i stor, laksefarvet faverolles i stor, hvide faverolles i stor og laksefarvet blå i stor, Maran i S/K og B/K i stor
 lutte brun i dværg,  Thyringer Skæg i dværg,farverne chamois/hvid plettet,og sort/guldplettet, guldhalset, sort og hvid.Brakel i sølv,guld og chamoi 0,1 Newfoundlænder. 0,1 grå tigerstribet kat

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
at købe "katten i sækken"
« Svar #10 Dato: 10 Juli , 2015, 17:42 »
Vi burde nok være bedre til at sige nej tak til køb af dyr med sygdom og utøj.

Og ikke købe af medlidenhed eller købe i desperation.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #11 Dato: 12 Juli , 2015, 19:06 »
Det er æglægnings fuldfoder som jeg har stående hele tiden, og så får de en smule hønsekorn - blanding af hvede, byg og majs, når jeg kalder på dem. Vi har jo også givet dem rester fra køkkenet, og jeg tænker om det måske er det de ikke kan tåle?

Når jeg skriver hønerne fra 2013, så er den god nok (jeg så godt at jeg skrev forkert i mit første indlæg) Jeg købte to høner fra 2013 ( som jeg tænkte skulle i suppengryden når de går i fældningen), og så to høner fra 2014. Desværre var det en af 2014 hønerne som fik æggelederprolapsen :-( så nu er vi nede på 1, max 2 æg om dagen.  :-\

En anden ting, kan de passe at de går i fældningen allerede? Jeg synes der ligger store fjer inde i hønsegården hver morgen  ???
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline Anna Hovalt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #12 Dato: 09 August , 2015, 13:13 »
Jeg har også en høne der så småt er begyndt at fælde 😉 Høns fælder altid et år efter de er klækket (uanset årstid) så hvis det er en af 2014 hønerne kan det måske nok passe, selvom det er lidt sent for kyllinger af stor race. Mht. til slagtning af høns, burde du nok ikke vente til de er i fældning - det er et helvede at få alle de små fjerstubbe med! Er ked af, at du har fået sådan en start, men med din store interesse for deres velfærd, er jeg sikker på, at de nok skal få et godt liv hos dig 😊 Held og lykke!
Mvh: Anna :)
1,1 fede huskatte
0,1 dejlig Border collie
1,0 kanin (Pus)
0,1 Gul Kochin
1,2 Plymouth Rock
0,4 Danske Landhøns
0,5,2 Brahma
0,4 Wyandotter
0,1,4 Faverolles
0,0,9 Barnevelda
0,0,15 blandinger

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: at købe "katten i sækken"
« Svar #13 Dato: 09 August , 2015, 14:33 »
Høns fælder ca. 1 år efter, de er blevet kønsmodne - så sene kyllinger fra 2014 vil ikke fælde i rå, hvis de følger "reglerne"
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14