Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Er det etisk...  (Læst 5986 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Er det etisk...
« Dato: 19 Juni , 2015, 08:07 »
... At beholde en hane fra flokken af daggamle kyllinger? Jeg tænker, så vil hanen jo være beslægtet med de fremtidige æglæggende høner?

Jeg har hele tiden tænkt at jeg jo selvfølgelig skal have en hane et andet sted fra, som ikke er beslægtet... Meeen så kom vi til at snakke om det herhjemme, og hvor stor betydning vil det have at beholde en beslægtet hane? Påvirker det fertiliteten/befrugtningsprocenten? Vil det give vanskabte kyllinger? Eller er høns bare hårdføre dyr, og den slags betyder ikke så meget?

Og vil det egentligt være etisk ordentligt? Altså - kan man gøre det med god samvittighed? Jeg spørger, fordi mit moralske kompas ikke helt kan beslutte sig... Så det vil være fint at vide lidt mere om risici ved at gøre det...
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Er det etisk...
« Svar #1 Dato: 19 Juni , 2015, 08:09 »
Jeg er ikke så meget inde i det, men jeg tror vist det er meget almindeligt i 1-2 generationer. Men nok næppe hvis du avler seriøst :)
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Er det etisk...
« Svar #2 Dato: 19 Juni , 2015, 08:25 »
Hvis ellers du kender baggrunden for dine kyllinger og ved at der ikke ligger nogle arvelige sygdomme/fejl i familien, så sker der absolut intet ved indavl i et par generationer. Det kan faktisk også være en måde at få tjekket om der ligger recessive arvelige gener i bestanden, da de nemmere vil komme til udtryk ved indavl, da der er stor sandsynlighed  for at søskende bærer på de samme egenskaber.

Hvis man vælger at lave indavl, så skal man bare være klar til at slå hårdt ned og fjerne/slagte individer, der ikke er i orden. Hvis man er godt inde i genetikken og arvelighedsformerne, så kan man godt køre indavl i mange generationer og få nogle gode egenskaber frem. Men hvis man ikke har orden i sin udvælgelse, så går det hurtigt ned ad bakke. Udvælgelse af de bedste individer er alfa og omega i indavl.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Er det etisk...
« Svar #3 Dato: 19 Juni , 2015, 08:29 »
Indavl forstærker både negative og gode egenskaber. Så det kommer helt an på hvilke høns, der bruges.
Om det er sunde og raske høns eller små skravlede høns.

Så indavl skal man ikke være så bange for endda.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Sv: Er det etisk...
« Svar #4 Dato: 19 Juni , 2015, 09:08 »
Der hvor jeg købte mine Barnevelder skifter kyllingeavleren haner hvert år og beholdte hønsene i max 2. Han sagde, at jeg ikke nødvendigvis, skal indkøbe en ikke beslægtede hane de første år.
Som amatør ud i hønseavl, ville jeg nok ikke forsøge indavl. Det skal der en god portion erfaring til, at kunne dyrke seriøst. Det er vel nødvendigt ifm fremavl/fastholdelse af gode egenskaber og racerenhed. <A <J - i et vist omfang.
Amerikansk kvæg er kendt for godt kød. Derover benytter de altid tæt beslægtet avl (kvægholdere) . Jeg husker ikke lige hvor tæt.

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Er det etisk...
« Svar #5 Dato: 19 Juni , 2015, 09:33 »
Hvis man køber et kuld kyller fra maskinudrugning er der jo ofte tale om moderdyr i flertal og én hane, mens et kuld kyllinger fra én høne og én hane jo naturligvis har en højere grad af indavl.

Her er to teknikker, teksten er fra vendsyssel fjerkræklub, men teknikkerne alment anerkendte:

Citér
  Linjeavl er en avlsform hvor søskendeparring undgås. Udgangspunktet er en hane og høne som er ubeslægtede og tilsyneladende i besiddelse af de egenskaber der sættes højest, parres først med hinanden, dernæst med henholdsvis høne- og haneafkommet, de derved opståede individer, der altså har halvt blod fra de oprindelige dyr, parres en gang indbyrdes og afkommet atter igen med udgangspunktet. Derved opstår der nye linier eller familier som kan krydses med hinanden.

Citér
Hagedoorn systemet, beskrevet i 1930erne af Dr. Hagedoorn, sekretær i ”Det Hollandske Selvskab for Arvelighedsforskning”. Og går i sin enkelthed ud på at hvert år sammensætter man mindst 3 til 4 stammer, bestående af 1,2 til 1,4. Hønerne i stammen skal være i meget nær familie, søskende, mor eller bedstemor. Hanen skal så være fra en af de andre stammer året før eller året før igen, som man mener passer til de udvalgte høner. Avlsstammernes sammensætning skrives op, afkommet mærkes og det samme kan gentages mange år ud i fremtiden, uden at indblande nyt blod, og uden at miste de gode egenskaber stammen er i besiddelse af.
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: Er det etisk...
« Svar #6 Dato: 19 Juni , 2015, 20:16 »
Jeg har ikke planer om at avle seriøst efter en racestandard. Mit formål er selvforsyning med æg og slagtekyllinger som jeg ved er opvokset under ordentlige forhold, med økologisk foder, uden medicin/sporstoffer og med masser af fri areal, grøntfoder og så naturlige levevilkår som muligt. Samtidig ønsker jeg mine børn får et ordentlig forhold til produktionsdyr ve og vel.

Så for mig handler det om at have en race høns som lægger tilfredsstillende med æg, men uden at racen presses til at yde det optimale indenfor 1 år som hybridhøns. Også høns som gerne skulle kunne lægge skruk og ruge et vist antal kyllinger ud hvert år til fryseren. kyllinger skal være med en god størrelse, men absolut ikke industrikyllingeracer med deres absurt store produktionskroppe, hvor benene efter små 8 uger ikke længere kan bære den store krop. Det er vist så unaturligt som det kan blive.

Kort sagt, jeg vil gerne kunne opretholde en bæredygtig bestand af æglæggende høns og løbende nye hold kyllinger til slagt. Dvs. Æg produktion og Befrugtningsprocent er vigtig for mig, og kyllinger som ser naturlige ud og lever naturligt.
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster

Offline renepaulsen

  • Bruger
  • Indlæg: 405
Sv: Er det etisk...
« Svar #7 Dato: 19 Juni , 2015, 20:50 »
Måske du skulle overveje krydsningsavl/rotationsavl. Jeg kender ikke meget til det, men ved det skulle øge frugtbarheden/produktiviteten :)
Hos mig er hønsene der dog lige så meget for hyggens skyld, og jeg synes også det er lidt sjovt at have en bestemt race. Avler dog ikke seriøst, overhovedet!
1.6 Sølvgrå Sussex

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Er det etisk...
« Svar #8 Dato: 19 Juni , 2015, 21:26 »
Hvorfor ikke avle en race efter standarden,  for så er man da med til at bevare den.
Samtidigt har man så også to " kundekredse" nemlig andre opdrættere ( nye som "gamle") og dem som "bare" holder høns. Hvis man vil sælge lidt overskud.
Endvidere findes der rigtigt mange gode allround racer, så der bliver nemt både til æg og kød.
Og så lige til sidst. Racehøns hverken æder, skider eller fylder mere end diverse hybrider eller blandinger.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Maria2aaen

  • Bruger
  • Indlæg: 419
Sv: Er det etisk...
« Svar #9 Dato: 20 Juni , 2015, 09:30 »
Det er slet ikke fordi jeg ikke vil holde racehøns af princip eller noget :-) det er udelukkende fordi jeg på nuværende tidspunkt slet ikke kan bestemme mig til een bestemt race - og vi har ikke pads til flere... I flg min mand ;-). Vi har kun haft kyllinger i 1 måned og jeg synes variationerne de forskellige racer imellem er vildt fascinerende. Så mit formål er måske nok gode æg og godt kød, men derfor har det naturligvis stadig et meget stort element af hygge, sjov, underholdning og fascination at holde høns ;-)

Faktisk har vi døbt kyllingeburet til "hønse-tv'et", fordi vi ofte får sat os ude foran det sidst på aftenen med et glas rødvin og lige slapper af efter en lang dag. Det er bare så hyggeligt og afslappende at se på de små der pipper rundt og skraber, pudser fjerene, søger efter mad eller bare sidder og betragter mig :-)
Med venlig hilsen Maria

0,1 eng. araucana
0,1 stor kryds
0,1 dværg kryds
0,1 dværg kochin
0,0,10 skånske blomster