Hanekyllinger gå sammen og...

[Maria2aaen]

Hej til alle. Skønt forum for sådan en ny hønsemor som mig :-)

Jeg har lige et par spørgsmål. Jeg har indkøbt 16 kyllinger som nu er mellem 6-8 uger. Hvor længe kan hanekyllingerne egentlig gå sammen inden jeg skal forvente slagsmål? Det er naturligvis meningen de skal i fryseren på et tidspunkt. Men jeg havde planer om at slagte løbende over efteråret når de begynder at få en fornuftig størrelse. Sådan ved 4-6 måneder havde jeg tænkt.

Så er jeg lige i overvejelserne omkring at købe nogle 5-6 mdr, gamle høns så vi snart kan få æg. Kan jeg sætte kyllinger og høns direkte sammen i hønsehuset, eller skal de gå hver for sig til kyllingerne er lidt større? Kyllingerne går fortsat i et kyllingebur, fordi vores hønsehus ikke er helt færdigt. Derfor havde jeg tænkt på at sætte de voksne høns (har kig på 4 sussex) og kyllingerne (skånske blomsterhøns, dværg kochin og blandinger mellem dværg og new hampshire i stor) ind sammen i det nye hønsehus, sådan at det bliver nyt territorie for alle på en gang, er det en god ide? Eller er det bedre at kyllinger får huset først?

[Lene Lestat]

Jeg deler mine hane og høne kyllinger, så de går hver for sig. For så slider hanerne ikke på hønerne og hanerne skal ikke slås om høner og bruge tid på det pjat.

[Raziel]

Med den aldersforskel ville jeg nok vælge at lade kyllingerne få et par dage i huset først, og så desuden dele huset op med havehegn, så kyllingerne kan løbe igennem og komme for sig selv uden de voksne kan følge efter. Det er også smartest af hensyn til  foder, da de ikke har samme foderbehov. De voksne kan dog godt trives på kyllingernes diæt, hvis det skal være.

Jeg plejer at tage hanekyllinger for sig selv, når de er 4-5 måneder gamle senest. Det kommer lidt an på hvordan det ser ud med pladsen. De vokser bedre når de går for sig selv uden høner.

[Hans-Kurt]

Min erfaring med hanekyllinger der lever samlet med den øvrige hønseflok er lig 0  . Men kan oplyse, at en af mine 7 uger gamle Barnevelder hanekyllinger er begyndt at sætte sig op mod den andre - Brahmaer - .
Han puster sig op - den lille skid  - og gør et skind angreb mod den store Brahma høne, som tillader sig at spise det han mener sig berettiget til. Men han må vige hver gang, da hun ikke har tænkt sig at afgive en god bid til andre og slet ikke til en sådan lille sluppert.
Jeg har ikke mulighed for at sætte hanekyllingerne for sig selv, som nok er det bedste. Men nu må vi se, om ikke det kan gå alligevel.
I naturen er der jo også flere haner i samme flok. I hvert fald i det jeg har set af dyreudsendelser om høns. Det er mit indtryk, at førehanen sørger for en rangorden, som alle har at rette sig efter og som så følges af alle. Så vil underhaner naturligvis forsøge at stige i graderne, men det er jo som det skal være. Det bliver vel først et problem, hvis den plads der gives, ikke er tilstrækkelig til, at underhaner kan trække sig væk så slagsmål i større omfang kan omgås.
I en lille gård og et lille hønsehus, kan jeg godt se problemet, her vil det ende med blod og måske endda død for den svageste.

Fra min barndom husker jeg, at i naboens hønsegård, var der adskillige haner sammen om mange høner. De leverede nemlig rugeæg til et rugeri. Der gik det da ok. I sin tid, da økohønsehold blev indført, mener jeg også, at der var flere haner i hønseflokkene som højest måtte bestå af 25 individer. Eller husker jeg forkert ?

[Raziel]

Jeg har oplevet stigende kampe og uro i min flok fra de unge haner er ca. 4-5 måneder gamle. Sidste år havde jeg kun en voksen hane, en silke, og han blev snart den lille over for de unge maranhaner, så dem måtte jeg flyttet ret tidligt i forhold til de andre racer (sussex, silke, brahma). Det kan så godt være at en hane af en større race vil kunne holde mere styr på tropperne.

Men jeg kan tilføje til det, jeg skrev ovenover, at det giver meget mere ro både i hovedflokken og unghaneflokken hvis unghanerne går for sig selv uden at kunne se høner.

[Alice]

Sidste år havde jeg wyandotte, sussex, maran og isbar unghaner i flokken, dengang 7 voksne høner og en isbarhane. De blev slagtet, da de var ca. 5 måneder gamle. Til sidst gav det en del bøvl, især maranerne var stride over for hønerne, så Hr. Hansen havde fuldt op at gøre med at beskytte sit harem. De unge havde enorm respekt over for flokhanen, der dog ikke krummede en fjer på dem, men det gav uro i flokken, selvom de havde virkelig meget plads i en udegård (3 - 400 km2).

Det var dog en fordel for mig, der absolut ikke havde slagtet noget som helst før: Jeg kunne se, at det var godt for flokken at slippe af med unghanerne, da de blev så gamle. Det gjorde det lettere at tage livet af de pragtfulde dyr.

Jeg beholdt endnu en isbarhane, og det går stadigvæk godt nu et år efter. Den er 2. hane. Selvom den gerne vil indtage førerpositionen, respekterer den flokhanen, som jager den, når den bliver for fræk og forgriber sig på yndlingshønerne, som højlydt protesterer. Ellers passer den omhyggeligt sine pligter med at overvåge æglægningen og andre ikke så prestigefyldte hønseaktiviteter.

[Maria2aaen]

Mange tak for svar. Det vil sige at jeg bør kunne lade de unge haner gå med flokken i 1-2 måned endnu. De er som sagt kun 7-8 uger nu. Jeg har ingen voksen hane til at holde styr på tropperne :-( men det er på programmet at skaffe en, som jo ikke skal være beslægtet med de øvrige ;-)

Mht, de store hønniker, så vil jeg helst sætte dem sammen. Men jeg kan nok godt finde ud af at konstruere et indelukke som kun de små kan komme ind i. Ellers synes jeg hønsehus og voliere bliver rimelig stor... Men der er selvfølgelig kun en måde at finde ud af det på...

*Alice: hvor stort er dit hønsehus/gård siden du har plads til to voksne haner?

[Alice]

Hønsehus er ca 20 m2 (svineafd. i en gammel stald), hønsegård vel 60 m2, udegård (indhegnet af kyllingenet lidt over 1 m højt) 300 - 400 m2. Men jeg har i andre hønsegårde set, at der går flere haner sammen. I den svenske hønsebog står der, at det er bedre at have 3 haner, da nr. 3 mægler i stridigheder.

[Lene Lestat]

3 haner, så skal der også være mange høner, især hvis det er de store racer, som træder hønerne hårdt. Meen favoritten(erne) vil stadig nok blive meget slidte.

[Jens S]

Hvad med at tænke omvendt?
Som, hvad ønsker du at ende med? Et par høns og en hane? Eller har du andet og mere i sigte?

For ellers så begynder du bare at hukke hoveder og lave kyllingesteg hver lørdag.
Mit budskab er det er smart ønske et resultat, og derefter en plan der virker.
Såe, hvilket slutresultat ønsker du?

[Alice]

Flokhanen finder sig ikke i, at underhanen gør tilnærmelser til hans favoritter. Da unghanen (maran) måtte lade livet, havde den grebet en lille silkehøne i toppen, og desværre skete det på gangbrættet, så hun ved et uheld kom til at svæve i luften. Hun hylede selvfølgelig op, og Hr. Hansen var der som et lyn og jog den formastelige unghane ud af hønsegården. Så kunne jeg se, at det ikke ville blive ved med at gå bare nogenlunde harmonisk. Den unge hane var for stor og for voldsom til resten af flokken.

I øvrigt er flokhanens harem er ikke til sidespring. De protesterer, når 2. hanen tager sig friheder.

Jeg ved da ikke, om det bliver ved med at gå godt med 2 haner og 14 høner, men min blandede flok er fredelige gemytter. De har aldrig hakket en anden, så de har ramt - kun hakket ud efter. De har aldrig hakket efter mig, heller ikke skrukhønerne.

[lisaln]

Det hele kommer også meget an på hvor meget plads de har til rådighed. Hvis der er god plads, kan de lettere holde sig fra hinanden.
Men der vil naturligvis altid være lidt uro i flokken, når det skal afgøres hvem, der skal vige for hvem.

[Jens S]

Jeg havde en overgang ca 20 høns og 2 haner. De gik frit om dagen, sov i samme hus. (Nummer 2 hanen havde jeg for at sikre befrugtning)
Underhanen gik altid og lurede, og sprang på høns, der kom væk fra den gamle hane, den gamle hane var derfor meget opmærksom på sine høner og sørgede for at tilfredsstille deres lyster hver morgen, og holde dem tæt til kroppen ved at lokke med godbidder og gøre haneben.
Underhanen prøvede at få hønsene til at danne flok med ham og sove andre steder, og gå hver sin vej, men det ville de ikke, når han var underlegen.
Der var imidlertid et par af hønsene, der helt bevidst sneg sig hen til ham, de kunne nok lide ham?

En dag efter et par år, hvor de to haner gik sammen, gik det galt, og der kom hanekamp, de havde ellers kun haft markeringer, men den sidste var alvorlig. Ingen af dem ville overgive sig. Den gamle hane døde (af udmattelse og sorg efter et par dage) og den unge overtog flokken. Hønsene var ligeglade, alt var som det skulle være i hønseland, den stærkeste viderefører generne.