Når hønen er så ung, er det ikke usædvanligt at se vindæg eller andre begynderproblemer. Hos unge høner kommer vindæggene, fordi æglægningsorganerne nogle gange ikke hormonelt er helt klar til at præstere et perfekt og færdigt æg. Hos ældre høner kan vindæg skyldes sygdom eller stress.
Til forskel fra tyndskallede æg, så har vindæg ikke noget med for lidt optag af kalk at gøre.
Jeg tror ikke, at vindæggene har noget med hønens adfærd og tilstand at gøre - men hvad den fejler, kan jeg ikke ud fra din beskrivelse komme med nogle gæt på, da nedstemthed og passivitet er almindelige symptomer på, at der er noget galt, men siger ikke noget om hvad.