Forhistorien er at en af mine orpington lagde sig skruk og i håbet om at hun ville blive liggende tilbehør fandt nogle hønseæg i passende race gav jeg hende nogle æg. Det eneste jeg havde var 3 andeæg der havde ligget i skuret i ca 14 dage. Jeg fandt ikke de hønseæg jeg ønskede og skæbnen ville at andeæggene sørme var befrugtede og udviklede sig fint. Så kunne hun jo bare få lov at ruge dem, men efter noget tid valgte madammen at ligge sig i en anden rede og da jeg kom derud en aften var æggene blevet kolde. Jeg skyndte mig at hente en rugemaskine og pt ser det ud til at de har overlevet. Problemet er at jeg jo ikke har skrevet op hvornår de er puttet under min skruk, for jeg forventede jo slet ikke at der var noget i dem.
De er ikke lige langt alle 3 men her til morgen kan jeg se at de ene æg flytter sig i maskinen, dvs vipper med jævne mellemrum og ved lysning er der er relativ stor luftlomme men ellers er det faktisk helt mørkt.
Er der nogen herinde der har en fornemmelse af hvornår jeg kan forvente at det æg klækker? Og kommer der lyde fra andeæg som der gør ved hønseæg?