Jeg har lige siddet en halv times tid hos mine. De gik roligt rundt i drivhuset og sagde hele tiden de pludrelyde de nu siger R2D2.

Søren hentede en god stak bænkebidere, og det var åbenbart kræs: Da Søren smed dem hen i nærheden af hannen, lavede han den høje dukke-dukke-dukke-dukke-dukke-lyd, tog en i munden, lavede noget med vingerne så de stod lidt ud, rejste fjerene og skrævede og serverede så bænkebideren for hønen, som straks kom løbende, da hun hørte kaldelyden.

Det var så sjovt at se, de gik og spiste sammen, men flere gange gentog han det lille serveringsritual. Man kan måske sige det minder lidt om det hanerne gør med hønsene, når han finder noget lækkert.
Hanen var også forbi foderskålen et par gange, og fandt noget særlig lækkert, som han serverede for hønen på samme måde.
Det var rigtig sødt.

De er meget rolige, når vi går ind i drivhuset, også selvom de ikke kender Søren så godt, de søger ikke skjul bag granrisene, men fortsætter med det, de nu har travlt med.
Er det ikke helt utroligt? Bare siden i lørdags er de faldet så godt til

Nu håber jeg da bænkebidere er ok foder for dem, og at de ikke kan spise for mange af dem?