En lille update.
Bertha er næsten helet op.. Der mangler bare et lille stykke som nærmest kan betegnes som en rift. Det er helt fantastisk som hun er helet, omend det gik meget langsomt i starten.
Jeg regner med at flokken er samlet igen om en uge og så har helingsprocessen varet et godt stykke over en måned. Bertha er stadig en del af flokken, idet hun har været sammen med hønerne i dagtimerne i haven, mens Maximus har været forvist til ensomhed i hønsegården. Han har - på trods af adskillelsen - alligevel holdt styr på damerne, idet han med sin kalden har holdt dem tæt nok på gården til, at han kunne holde øje med hvad de laver.
Bertha har tilbragt nætterne inde i huset hos os. Hun går frivilligt ind af hoveddøren, når vi kalder på hende om aftenen. Hun finder selv hendes værelse og hopper selv ind i sit nat-bur. Så nu må vi se om hun kan vænnes til at hoppe på pind i hønsehuset, når hun bliver sat tilbage fuld tid.
Tusinde tak for al jeres støtte. Jeg var godtnok bange for at det ville være slut med vores lille tysker.