Grønkål er suverænt det bedste hønse-vinterfoder, når man selv har mulighed for at dyrke, det i supermarkedet er ikke pengene værd. Bedst at prikle ud, sået direkte er resultatet for ujævnt. Jeg plukker nedefra om efteråret, så de blade, der alligevel blive gule, ikke går til spilde. Længere hen på vinteren klipper jeg stokken af i passende højde over jorden og stikker den ned i jorden i hønsegården, så dyrene kan gå og nippe af toppen. Når det er slut med grønkål, bruger jeg gulerødder, der er ofte 3 kg for en 10'er, og de holder sig længe i en åben kasse i en kølig, men frostfri garage, endelig ikke i plasticpose, så rådner de. Hvidkål på tilbud er også godt, og både gulerødder og hvidkål skal endelig serveres hele, så dyrene beskæftiges med at hakke i det.