Det skete også for min ene hane forleden. Hans næb var blevet for langt, og så havde han højst sandsynligt hakket ud efter en af de irriterende unghaner - og knækket det yderste af næbbet af helt op i "kødet".
Og ikke nok med det - det afknækket sad stadig fast i siderne, INDE i næbet!!!
Så da jeg kom ud i stalden om aftenen, gik han mig i møde i mørket, i stedet for at sidde og sove. Først så jeg ikke hvad der var sket, men kun at han var dødsulten. Da jeg lyste på foderet begyndte han forsigtigt at pille korn op, meget forsigtigt. Så så jeg hvad der var sket

Først prøvede jeg om det afknækkede stykke kunne hives helt af, men det sad godt fast i 'neglebåndet' i siderne. Så prøvede jeg at skære det af, men kunne ikke rigtig komme til.
Til sidst vred jeg det opbpå plads og tapede det, så hanen kunne spise, og den blodige spids var beskyttet, og måske stykket ville vokse fast igen? Jeg var nemlig i tvivl om det var knækket af så langt tilbage, at det ikke kunne vokse mere...
Imens græd hanen...
Jo, han græd! Hver gang jeg rørte ved det sårede næb piblede tårer ud af hans øjne ;(
Så høns kan altså også græde...
Og det korte af det lange: Efter et par dage faldt stykket af af sig selv, og da den værste ømhed havde fortaget sig, spiste og drak hanen helt normalt igen. Jeg har dog ikke fået set efter om næbbet er vokset ud over spidsen igen.
Men i hvert fald klarer han sig fint - og det er jeg sikker på din hane også vil
