Det var dog ligegodt besynderligt

Lyder hun som en rigtig hane når hun spiller sin fanfare?
Vi har hjemme hos os det modsatte "problem". Vi fik i en tråd herinde klasket et billede op af et par orpington i gul-sortsømmet som alle der svarede i tråden sagde var haner.
Der er blot det ved det, at vi fik en legbar orpington hane på samme tid som de to gul-sortsømmede, som daggamle kyllinger, og det er kun den legbar farvede der galer om morgenen, eller på noget andet tidspunkt for den sags skyld. Fruen går hjemme på barsel og vi ved derfor med sikkerhed hvem der galer og hvem der ikke gør. De er under en grad af overvågning der vil få selv NSA til at råbe vagt i gevær

De er alle ruget ud ca. 1 juli og de bør derfor være ca. 22 uger gamle alle tre. Den legbar farvede har galet i ca. 6 uger, og det er ca. som vi kender det startet ved deres 16. uge.
Vi er bekendt med fænomenet at haner holder igen med at bekende kulør når der er en flokhane i forvejen, men vi har indtil nu ikke oplevet at det trækker så meget ud - er det årstiden der rykker lidt rundt på tingene for os?