Top 5 over hønseracer

[Marianne Vedel]

Det kan jeg godt følge dig i, Tine, for når alle hønsene er ens, eller næsten ens, er det lidt sværere at følge med i. Det er sjovt, når man kan kende forskel, og så rigtig kan følge med i deres forskellige personligheder. 

[Lisbeth Kristine]

Jeg vil nu lige sige at man lærer at kende nogle af sine høns fra hinanden når man lader dem blive 3-4 år selv om de er lys sussex allesammen

[Stinne]

Selvom mine høns er samme race hele banden er det jo en værre indianer-flok. Flokken består af 7 forskellige farver. På den måde får jeg selvfølgelig ikke renavlede farver, men jeg har en broget og mangfoldig og glad flok høns.

[Susanne]

Stinne, jeg har lissådan!

To blå, 1,2 vildtfarvede og fire røde silker.  Og i øjeblikket 13 rugeæg fra en bekendt, der har hvide, sorte, røde og gule silkehøns og -haner gående sammen. (og de klækker her på søndag d. 10. - juhuuu!)

Så jeg ender osse med en masse dejlige blandinger af farverne.   

[Stinne]

Ja, Susanne, vi er måske ikke selvskrevne (aktive) deltagere på diverse raceudstillinger, men hvad gør det; jeg glædes over min indianer-stamme hver eneste dag. 

[Magnus]

Var det derfor du fik landhøns?

Bestemt ikke. Jeg fik landhøns fordi min storebror fik nogle sjældne sølvhalsede dværge forærende, og fordi han skulle ruge nogle brune kyllinger ud til sin daværende arbejdsgiver. Dem fik jeg lusket mig til i stedet for.

Han arbejdede på Thorshøjgård i Nordsjælland. Biodynamisk med gamle danske husdyrracer.