Det er jeg enig i.
Det nemmeste er at købe æggene nede i Brugsen, og begynder man at holde høns, er det fordi, man vil noget andet og mere.
Tale med dem?
Ja, høns kan lære en ufattelig meget, blandt andet om at være låst i indbygget adfærd. Høns kan nemmere lære menneskers sprog end omvendt, og det til trods for at høns kun har 20 - 30 ord i sproget og mennesker har 25.000.
Det er fordi mennesker er fantasiløse og antropocentriske, og tror at høns tænker i frihed og kærlighed, når de i virkeligheden tænker i angst og forplantning. Menneskers tanker er så komplicerede at fortolkninger siler ned i alle observationer så ingenting ses.
Og så viser det sig at høns faktisk kan føle dybt. Ikke når en af deres kyllinger bliver ædt, eller når de bliver sårede, men der er dybder i høners forhold til deres søstre og til hanen, som ligner dybe ting, vi kender fra pattedyrlivet.
Det er selvfølgelig ikke noget i forhold til gæs. Og hvorfor ikke det? Hvorfor er gæs så kloge, når nu både høns og gæs er sociale fugle?
Og er det overhovedet rigtigt observeret?
Jeg vil godt opfordre til at alle her på siden, som jo har høns, at gå ud og kikke på dem og prøve at finde ud af, hvad "gok" betyder. Prøver at lære hønsenes sprog. Og ja, man kan godt finde ud af det, og nej, det betyder ikke det samme, men det lyder heller ikke ens.
;-)
kan vi få en gloseliste?
En genvej til forståelse, er at tage en tur omkring en børnehave, og lægge mærke til, ikke hvad børnene siger, men hvornår og i hvilke situationer, de siger noget.
Børn og høns, der finder en orm, siger nogenlunde det samme, og reagerer stort set på samme måde.