Tillykke m beslutningen og held og lykke. Der er mange veje til Rom, og som du vil opleve kan hønsene finde på at sætte sig på mange mystiske overflader som vi ikke selv ville finde behagelige
Jeg ville anbefale at du skynder dig på biblioteket og låner Den Store Hønsebog af Jørgen Liljensøe. Han har også skrevet flere andre bøger om havehøns, så støvsug bare hylderne - der findes også flere andre hønsebøger. Og så skal du bare pløje Forum her igennem, og endelig spørge. De eneste dumme spørgsmål er dem du ikke får stillet
Det anbefales at bruge de alm. ikke-imprægnerede små lægter, str. 38x57 mm, med den brede side opad, og høvlet eller slebet så de ikke er så skarpkantede. Jeg har også set dem sidde på et bræt 16x100. De skal helst laves aftagelige så man let og ofte kan komme til at gøre rent under pindene.
Vi har to lægter i forskellig højde - der er ingen som vil sidde på den laveste, den bruger de kun som mellemstation. De klumper sig sammen på den øverste. Det kan kræve lidt tilpasning for de er ikke alle sammen lige gode venner, og de store kyllinger skal arbejde lidt for at finde en god plads
Jeg tror der ca. en halv meter fra pind til loft-væg-pind. Det kommer alt sammen an på hvor meget plads du har til rådighed, hønsene skal nok tilpasse sig. Pas dog på træk.
Nogle mener at højdesøgningen hænger sammen med placeringen i hakkeordenen, og givet er det at kun de svageste vil acceptere at sidde på den lave. Jeg tror det hænger sammen med at høns helt naturligt søger så højt op som muligt, som værn mod rovdyr. Er der ikke plads foroven er du mere udsat for at blive hapset nedefra, - så der vil ingen være.
Igen held og lykke. Husk at bygge med mulighed for udvidelse, for det plejer at gribe om sig