Okay, hvordan for man så en hane med et godt temperament?
Tja - nu siger man jo, at man skal lade være med at avle på galsindede haner, men begge Strømpesoks forældre er milde, søde og tamme og har aldrig udvist aggressivitet over for mennesker - Strømpesoks far kom og gav mig mange gaver i form af 'fine' sten, orme, bær osv og han kom også ofte og sad tæt ind til mig, når jeg var i haven - det gør han faktisk stadig, når jeg besøger ham. Så her faldt æblet LANGT fra stammen.
Hvis ikke man får en hanekylling, som tidligt viser sig at have en skrue løs, så skal du nok udvælge efter, hvem du synes er pænest, sødeste ved hønerne og sundest...hvis der er forskel - og så håbe på, at temperamentet også er godt.
Flere mener, at jo tammere man gør sine hanekyllinger, jo større risiko er der for, at de mister respekten for deres menneskeejer og ser os som en konkurrent - jeg er jo tilbøjelig til at være enig.