Et lidt bekymret spørgsmål fra nybegynder:
Vores fine unge hane på knap 16 uger, trådte igår en af hønsene. Det var lidt voldsomt, da han nærmest tvang hende ned, ved at holde kraftigt fat i hendes hovedfjer, det tog jo kun to sekunder, men alligevel blev jeg, som første sæson hønseejer, bekymret, da hønen er af samme alder, altså 16 uger. Så nu går jeg jo rundt og tænker om han har gjort skade på den stakkels høne pige? Hanen var efterfølgende utrolig selvtilfreds, og vi fik en fantastisk opvisning i "se hvor lækker, stor og stærk en hane jeg er!" mens han dansede og pustede sig op og gjorde sig til over for hønen han lige havde trådt. Skal jeg være bekymret?