Hej
Vi er omgivet af marker, i år er der korn hele vejen rundt, og de bliver selvfølgelig dyrket intensivt og den ene mark blev sprøjtet her til morgen. Hønsene, incl 4-ugers kyllinger elsker at gå rundt på marken og se hvad de kan kratte op hvis de får lov til det, og farer som regel derud så snart de bliver lukket ud af hønsegården...(og det bliver de normalt hver eftermiddag, samt hele weekenden og i ferierne).
Nu holder jeg dem inde i hønsegården i dag, men har nogen viden om hvor risikabelt det er for hønsene - især kyllingerne, og hvor længe de evt skal holdes inde? Min umiddelbare fornemmelse er at de kan komme ud igen i morgen, der er meldt regn i aften, så burde det meste være skyllet væk eller optaget af kornet.
Sidste år interesserede de sig overhovedet ikke for marken, men i år er de derude hele tiden. Jeg har ikke indtryk af at de tager de spirede kornplanter (der er i hvert fald ikke en bar plet i kornet omkring vores ejendom

, men hvad de kan finde af guf i og på jorden.
Indhegning af matriklen er ikke en mulighed - det er hønsegården (50 m2 til 5 høner + 6 kyller) eller friland. Det er danske landhøns, og de virker meget sunde og robuste, har ikke haft skyggen af sygdom eller problemer siden vi fik dem sidste sommer.
Mvh Mona