I går sent eftermiddag kom vores nye høns ud. Det var en fornøjelse at sidde og kigge på.
De havde åbenbart ventet pænt på at jeg kom hjem fra job, så jeg kunne være med til oplevelsen :-)
Det startede med at en enkelt kiggede ud af hullet for så at gå et trin ned, vente lidt og ind igen :-)
Derefter 2 skridt ned hvorefter der stod 5 hoveder i hullet og kiggede ud. Derefter gik det skridt for skridt nedad, indtil den første stod ved sidste trin før fast jord og med de andre 5 ventende bagi på trappen. Der stod de så i 20 min indtil den første prøvede at flyve igennem nettet for enden af gården. Da den havde siddet et par minutter og sundet sig og de andre fandt ud af at det åbenbart ikke var farligt, gik resten ned af stigen og på opdagelse i hønsegården :-) Og vores hunde tog det forbavsende pænt, hvores store labrador logrede vildt med halen og var helt ned og ligge ved hegnet som når han vil lege og den mindre hund var lidt mere skeptisk da hønsene er større end hende :-) men da vi bad hende om at lade være med at knurre holdt hun op. Hønsene virkede heller ikke specielt skræmte over hundene. Så alt i alt virker det som om vi alle nok skal komme fint ud af det sammen. :-)