Den anerkendte danske forsker og ph.d. i fjerkræfysiogmi,
Poul Try fra Videncenter for Sundhed og Fødevarer (Vifsof) har i samarbejde med et førende dansk firma indenfor funktionelle fødevarer arbejdet intensivt på en ny type fredagsslik som forventes at appellere til både forældre såvel som børn.
Ande-tunger er en vidt udbredt delikatesse i Asien med en sprød overflade og et cremet, let fedtet indhold der smelter i munden.

Denne unikke struktur er det lykkedes Dr Try at beholde og samtidig tilføre vigtige mineraler og hyaluronsyre som også er kendt fra hanekamme der bruges i youhurt under navnet
RCE (Rooster Comb Extract). Dermed er det lykkedes Dr. Try at lave ande-tunger som både appelerer til børn som slik og til deres forældre som sunde.
Specialkonsulent W. Madsen fra Videncenter for Pædagogisk Markedsføring har undersøgt potentialet for andetunger og udtaler. "Børn ser slet ikke noget mærkeligt i dette produkt. Fra deres bedsteforældre er de vant til at få tilbudt katte-tunger, og de er også bekendt med andre typer af slik som mågeklatter, så de har taget godt imod ande-tunger"

L.P. Nielsen fra Sjællandske Ænder Aps er meget begejstret for dette nye tiltag. "Vi har netop set at Danpo har indgået en stor aftale om
hønsefødder og kan vi nu også afsætte ande-tunger i større stil, så vil det virkelig hjælpe på den trængte situation vi har været i. Det er jo også en stor fordel i forhold til madspil at vi nu kan udnytte en endnu større del af anden som vi før bare har kasseret"
Ande-tunger forventes at komme på markedet i løbet af en måneds tid efter den 1. april.