Hejsa
Det lyder som et rigtig spændende og godt projekt, jeg var selv i samme situation for et års tid siden da jeg begyndte at bygge først hønsegård og derefter hønsehus.
Jeg gravede ligesom dig hegnet godt ned omkring hønsegården og overdækkede denne så den var skadedyrs-tæt og det har fungeret rigtig godt. Det er rart at kunne være hjemmefra om aftenen og være tryg ved at dyrene er i sikkerhed selvom de selv skulle finde i seng.
Mit hønsehus er også bygget med en støbeplade som bund og det fungerede i tankerne som en rigtig god plan, men i virkeligheden viste det sig at være for glat til at det var et hit, hønsene skøjtede rundt på det sand jeg havde strøet i hønsehuset, så jeg endte med at lægge fliser i bunden og så hampestrøelse og halm ovenpå, det var et hit!
Jeg har et bræt under siddepindene så det er nemt at samle det værste møg op og så ellers redekasser under siddepinde-brættet.
I forhold til de løse hunde, så kan det problem nemt løses hvis du eller din mand har jagttegn, så skal I blot aflive den hund der angriber jeres høns første gang, så skal det nok komme i lokalavisen og sikkert også på nationalt tv og så vil jeg tro at de andre hundeejere lærer at holde deres hunde hjemme. Og ellers koster en haglpatron jo kun et par kroner..
Bemærk: Ovenstående råd kan måske skade naboskabet.
Her har jeg selv valgt at hegne hele haven ind med 110 cm trådhegn så jeg kan have mine høns i fred.
Omvendt ville jeg så heller ikke tøve med at skyde en indtrængende hund, med en indhegnet have har jeg gjort hvad jeg kan for at holde mine høns inde og fremmede hunde ude, så hvis der måtte slippe en herind, ja så må den altså lade livet hvis den angriber mine høns.
Kort fortalt: Jeg tror dine høns får det helt fantastisk i det du er igang med at lave til dem!