Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvordan tilføjes nye høns bedst?  (Læst 1605 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Honningsvesken

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 66
Hvordan tilføjes nye høns bedst?
« Dato: 02 Marts , 2014, 12:26 »
Vi har gjort forårsrent i vores lille flok og har derfor blot 2 wyandot og 1 sussex høne tilbage. De er alle fra maj 2012 og virker nu som en YDERST harmonisk lille flok.

I dag tager min mand så 1 maran, 1 araucana og 1 islandsk høne med hjem. Alle tre er lige startet i æglægning, så de er fra 2013.

Vi har hønsehus, en overdækket hønsegård, en ydergård med 1m hegn og så hele haven med en havemur på 1,5m.

Hvordan sætter jeg bedst madammerne sammen?
0,2 gule Sussex
0,3 guldrandede Wyandotter
0,02 blåtegnede Araucana
0,01 4-årig menneskedreng

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: Hvordan tilføjes nye høns bedst?
« Svar #1 Dato: 02 Marts , 2014, 12:59 »
Kender de tre nye hinanden?

Jeg ville lave separat hus/indhegning tæt op ad, hvor dine 'gamle' høns går - så de kan se hinanden, men ikke komme til hinanden. Efter måske 14 dage på den måde ville jeg forsøge at lukke dem sammen - Før det, så er det en god idé at gøre rent og rydde op i det fælles hus, måske sætte en ny siddepind op eller flytte lidt på noget af inventaret, så den gamle flok ikke skal føle sig alt for meget på hjemmebane - de skal distraheres lidt fra de nye. Og der skal være noget spændende foder at rode i, masser af beskæftigelse.

Man kan også tage en af de gamle høner ad gangen og sætte ind til de nye - det var også en metode man kunne overveje. Fidusen er at de gamle ikke skal føle sig alt for trygge og høje på den.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Mette Kleist

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 182
  • Et stædigt æsel kræver en stædig æseldriver...
Sv: Hvordan tilføjes nye høns bedst?
« Svar #2 Dato: 02 Marts , 2014, 13:32 »

Jeg har lige tilføjet to nye til flokken. Det foregik på følgende måde:

Som altid når nye høns skal introduceres, er jeg ved at omkomme af stress. Jeg er bange for de ikke falder til, bliver hakket, hakker de andre og jeg kunne blive ved. Men denne gang valgte jeg en ny tilgang til sammenføring af flokken.

Den gamle flok består af 8 damer der lever i en fantastisk homogen masse UDEN en hane til at bestemme hvilken vej de skal gå.

Jeg har to hønserum indendørs - der godt nok ikke støder op til hinanden – og derfor ikke tillader hønsene at se ind til hinanden. Men udendørs åbner dørene til det samme frilands område. Jeg installerede de to nye piger i det tomme rum og lod dem falde til i et par dage uden at komme ud.

Efter to dage i indendørs, indhegnede jeg om eftermiddagen et par kvadratmeter lige uden for Kobber og Kedel’s dør med et grønt komposthegn. Så de kunne komme ud og kigge på de andre høns og de gamle kunne se de nye lidt an. Der blev diskuteret og talt lidt om tingene igennem hegnet. Men aldrig noget alvorligt hakkeri. Jeg smed lidt godter til dem alle, så de også kom på andre tanker. Da de gamle høns gik i seng gik Kobber og Kedel også ind på deres pind.

Næste dag gentog jeg proceduren bare om morgenen og allerede i går ved. 16 tiden øjnede jeg chancen for at fjerne hegnet og lukke dem alle sammen. Det gik over al forventning. Lidt “her bestemmer vi” men aldrig noget alvorligt. Her til morgen lukkede jeg simpelthen op for begge gårde og nu futter de alle rundt på friland og er lykkelige høns.

Nu går de nye selv på pind med deres nye flok.

Det fungerede bare SUPER fedt  *p