Da jeg lige læste dit indlæg kom der lige to spørgsmål op I hovedet på mig.
1. kan man spise æg fra gæs?
2. Hvor gammel kan en gås blive?
1. Sagtens. De smager efter min mening som hønseæg. Hviden er næsten glasklar i farven og lidt sejere. Gæs lever primært af græs, så blommen er smukt orangegul. Skallen er temmelig kraftig. Jeg bruger gåseæggene til æggekager, pandekager, ja, og kager i det hele taget - tilsætter dem efter vægt.
2. En gås kan blive 40-50 år. Jeg har snakket med en på Samsø, hvis gås døde for et par år siden - kort før dens 40 års fødselsdag. Den stoppede med at lægge æg omkring 25-årsalderen, men dannede stadig par med en gase. Den var halvt grågås, og jeg har læst, at tamracerne pga. deres højere vægt nemmere får problemer med slidgigt i benene. 25 år er dog ikke usædvanligt. Jægere skyder også jævnligt vildgæs, der er over 20 år gamle.
Gåsen på Samsø overlevede i øvrigt fire af sine gaser, fordi den kunne flyve og dermed flygte fra ræven.
Det er da synd kun at have en gås
Generelt så absolut ja, men det gælder ikke lige for faster Anna.
Vi er to, der deler hende. Da vi fik hende kun 10-12 timer gammel, er hun præget på mennesker; hun er ikke interesseret i andre gæs. Indtil hun var omkring 4-5 måneder gammel, var hun mandsopdækket døgnet rundt. Hun var ikke alene så meget som et sekund, og hun sov i min seng, indtil hun begyndte at lægge æg. Da ville hun hellere sove i gåsehuset, hvor hun havde bygget rede.
Hun har i hele sit liv kun været efterladt alene i en af "sine" haver i sammenlagt højst 8 timer. Ellers er der altid en af os hjemme, hvis hun vil ind eller er forlystelsessyg og vil ud at gå en tur. Hun er med ude at gå tur 3-5 timer hver dag og elsker at møde nye mennesker - og mælkebøtter, som nærmest er udryddet i vores haver.
Her er hun til rejsegilde - manner, hvor hun kunne tigge pølsebrød!
