Kære alle hønseeksperter

Vi er et kollektiv, der har glæden af at have otte skønne høns, to Isa Brown og seks Orpington.
Vi har indtil nu (vi har haft hønsene i to år) for det meste finthakket eller blendet de madrester, hønsene fik. Det er dog et temmeligt omstændigt arbejde, hvilket betyder at vi ofte ender med ikke at supplere deres foder med madrester.
Nu er der kommet en ny beboer, der siger, at hun kender flere, der har høns, og der er ingen af dem der finthakker deres madrester - de smider dem bare ud i hønsegården, og det kan hønsene godt spise. Vi har også gjort dette nogle gange, og personligt har jeg endnu ikke helt fået styr på, hvor meget af det, de egentlig kan spise, og hvor meget der bare ligger og rådner. Lige nu ligger der rå kålblade og rå grøntsagsskralder i forskellige størrelser i hønsegården.
Vi har en hønseentutiast her i huset, der har sat sig rigtig godt ind i, hvordan man holder høns, hvilket jo er skønt - og han siger, at madrester
skal hakkes, og han siger, at det er synd for hønsene, hvis der kommer madrester i gården, de ikke kan spise og som ligger og rådner.
Hønsegården er ca. 5 x 6 meter.
Mine spørgsmål til jer: Hakker /blender I jeres madrester/køkkenaffald til jeres høns?
Sker der hønsene noget hvis de kommer til at æde halvrådne eller rådne madrester? (er det synd?)
Kommer der rotter, hvis der ikke er kød i madresterne?
Hvordan gør I generelt mht. madrester og høns?
Hvilke slags madrester kan hønsene spise uden at de hakkes/ hvilke kan de ikke?
Vi synes, det kunne være så fedt, hvis de kunne spise vores madrester, men det er så besværligt at hakke dem hver gang...
På forhånd mange tak for hjælpen,
Sigrid
