Jeg vil sige at jeg kan sagtens finde på 1001 grunde til ikke at holde høns i lejlighed/altan - både for hønsene og menneskenes skyld. Men når det så er sagt så kan det jo sagtens lade sig gøre, bare se hvor mange der kan være i en produktionshal - etikken i at gøre det er en helt anden diskussion.
Men lad os for sjov regne lidt, nogen nævnte undulater i starten af tråden ;-)
Mange, mange mennesker i DK har undulater i fulgebure som dette:
http://www.zooplus.dk/shop/fugl/bur_voliere/undulatbur/hagen/251870
Det har målene L x B x H: 74,9 x 38,1 x 92,7 cm og sælges som en høj og rummelig model.
Det giver et rummål på 0,26 m3, og vi ved at en undulat vejer mellem 40 og 50 gram (så vi siger gennemsnitligt 45 gram til regnestykket) - det er meget almindeligt at folk har 2 undulater i et sådant bur og her snakker vi altså om højtelskede kæledyr ;-)
Tilsvarende forhold for 2 høns (f.eks new hampshire der lægger mange æg vægt mellem 2-2½ kg, så vi siger 2.25 kg til regnestykket - dvs de er 50 gange større end undulaterne) vil være 13,22 m3.
Det vil jo faktisk kunne resultere i et bur/voliere på 3x2,2x2 m. hvilket jeg synes lyder meget realistisk at finde plads til på en terrasse - faktisk passer målene jo med mange af de små hønsehuse komplet med løbegård der sælges alle steder efterhånden.

I mit hoved er det ikke mere synd for en høne end for en undulat, hamster, kanin (udfyld selv med flere) at bo i bur i en lejlighed.
Dermed mener jeg ikke at jeg ikke synes det er synd, for det gør jeg og det er ikke noget jeg selv ville gøre, men vi bor i et land hvor man har besluttet at burhøns ikke er mishandling ergo vil det her heller ikke være det uanset hvad ens personlige holdning til dyrehold er - det betyder jo ikke at man ikke skal arbejde for at ændre på tingenes tilstand og ændre folks holdninger, men faktuelt er det lovligt og ikke mishandling.
Faktisk vil de terrasse-forhold jo kunne opfylde kravene til økologiske æglæggere (økokrav: max 6 høns per m2 inde + min 4 m2 ude areal per høne = 4,16m2 per høne i alt) ... hvis man personligt synes det er dyremishandling så må det godt nok være svært at købe ind i butikkerne uden at støtte enten den ene eller den anden form for mishandling for så er barren godt nok sat højt. Det er beundringsværdigt hvis man kan leve sit liv så gennemført, men jeg kan i hvert fald ikke og jeg vil da hellere inviteres på terasse-hønseæg end buræg (hvis bare de ikke skal bo hos mig)
