Det har jo noget med proteinindholdet i foderet at gøre, om de lægger (nok) æg - og det er det, der er indeholdt i æglægningsfoderet. De skal helst have ca. 16-17% protein i foderet, og i korn og majs er der kun ca. 9-10%, derfor kan det ikke stå alene. Ærter er der 20% i og soya er der 32% i.
Mht. soya er udfordringen så, at det meste er GMO (genmodificeret) - det er det også i det alm. æglægningsfoder. Hvis man ikke ønsker GMO soya i sit foder, skal man købe økologisk, og det syntes jeg var for dyrt. Derfor søgte jeg ikke-GMO soya og fandt nogle hele soyabønner hos Køge Korn.
Der er jo så også anbefalinger af, hvor stor en del, et bestemt foder må udgøre af den samlede blanding (ex. soya 20%, ærter 20% - også for korn - det kan du læse om under foder her på Forum).
Jeg har så en blanding af ærter, soya, byg og havre - og så får de den daglige dosis hvede/maja strøet på jorden. Men erfaringen er, at de går efter kornene i blandingen, så fremover får de kun ærter og soya i fodertårnet - og så får de ALT korn afmålt til hver dag på jorden ...
Derudover får de lidt rester fra køkkenet ... forsøger at dosere det, så det kun er en lille håndfuld til hver høne, så de ikke spiser sig fuldstændig mætte i det.
Jeg overvejer også at knuse soyabønnerne og blande dem i deres blødfoder, men det fordrer så, at jeg kan nå at lave blødfoder hver dag ... og det kan jeg ikke ...