Jeg tror da egentlig, min rugemaskine er af de små, den er da købt i H N. Indrømmet, æggene ligger også tæt, uden skillerum og over hele bunden, med en skillevæg over sprækken i siden, da jeg ikke bruger den halvautomatiske vending. Jeg tager bare det første æg eller 2 op forrest i hver række, triller, og lægger dem ned igen, bagerst, det giver også rotation i æggene. Og når de ubefrugtede så er taget fra, er der lidt mere luft.
En udvikset hane har nærmest kalkunfacon, næsten firkantet/elipseformet, set ovenfra, og med godt kød, vejer vel 1,5 kg, renset. Kogt i 2-3 timer minder det i farve og struktur om kalvekød og er fint i sovs, tarteletter eller suppe. Men de egner sig ikke til grillkyllinger! De render for meget rundt, og der er ikke 2 gram fedt på dem.