Jeg er ved at være alvorlig bekymret for min hane ( Orpington stor - fra april i år).
Han har haft diarré en mdr's tid. Jeg har prøvet med først hemexcide, dernæst kogte byg og bygafkog i blødfoderet, som består af en kødbolle (rørt sammen med linser mm), en skive franskbrød, lidt havregryn, yoghurt/A38, lakseolie ( et par pump)og lidt salt.
Er lige begyndt at give ham urtepencil så jeg ved ikke om det vil virke endnu. Jeg er i tvivl om, hvor meget han skal have og hvor tit?
Som allersidste udvej har jeg overvejet at give ham lidt diarré-stop- menneskemedicin (knald eller fald). Dyrlæge?
Han er meget mager inde under den store fjerdragt- selvom han spiser godt. Han er vokset næsten eksplosionsagtigt de sidste par mdr.. Hønerne har det fint.
Foderet er voksefoder ( har købt æglægningsfoder, men er ikke begyndt at bruge af det endnu), bestemt ikke noget de spiser ret meget af.De spiser lidt af det om morgenen inden de bliver lukket ud til blødfoderet, og lidt om aftenen før de går til ro. Ca tre håndfulde hvede blandet med lidt fuglefrø strøet i haven - halvdelen strøet om formiddagen og det sidste sidst på eftermiddagen, hvor de også deler et stykke franskbrød. De går i haven hele dagen. Pæn stor have med blandet vegetation og insektliv. Om morgenen får de blødfoderet, som er spist meget hurtigt.
Jeg er godt klar over, at jeg burde bruge tilskudsfoder i stedet for fuldfoder, når jeg fodrer med korn o.a., men jeg kan ikke finde det økologisk.
Der er også lidt balanceproblemer hos hanen. Ikke udtalte, men de er der. Må ofte sætte et ben bagud eller til siden for at holde balancen, når han står. Sammenlignet med hønerne virker han mere klodset og usikker på benene. I går da jeg kom ud og kaldte til samling, hoppede han de første skridt på et ben. Ellers ingen problemer ved løb. Ingen forandring i pupillerne.
Jeg tænker hønselammelse og/eller vitamin/mineralmangel i forbindelse med den kraftige vækst.
Har været i litteraturen for at finde ud af hvor meget kalk og A+D3 vitamin der kan gives i tilskud i mcg. Så jeg starter op på et tilskud af det.
Flere problemer der måske/måske ikke hænger sammen. Hvad gør jeg?