Hvis du vil beholde den pæne farve som det er skal du ikke bruge en hane med Guldfaktor og det vil sige høns med Rødgule farver i hals- og saddelbehæng hovedsageligt.
Det er jo en sølvhalset du har fået lavet dig, men uden det nøddebrune(laksefarvet bryst) som man også kan se ved Sølvvildtfarvede Silkehøns og Sølvhalsede Dværg Kochin.
Det svære vil blive at få den sølvhalsede farve med rislingen uden det laksefarvet bryst. Så med mindre du vil til at krydse Dværg Kochin eller Silkehøns ind over kan det måske godt komme til at tage et par generationer før du har noget at forsætte med.
En mulighed var selvfølgelig at krydse en Laksefarvet Faverolles hane ind på disse høner. Det kan komme til at give mange sjove farve eller færre men det vigtigste er at der også vil komme nogle i den rigtige farve.
Her skal du så vælge at forsætte med en hanekylling der ligner de sølvhalsede haner i farven og forsætte med. Problemet er at de vil være split hvedefaktoren, der giver de Laksefarvede kyllinger og den kan blive svær at avle ud, da man ikke på de fremtidige kyllinger kan se hvilke der er split det laksefarvet gen og hvilke der ikke er. Dog vil det nok kun være en 1/4 af kyllingerne der blive laksefarvet eller laksefarvelignende hvis begge forældre er split det laksefarvet gen. Så man skulle helst få flest i den rigtige farve hvis alt går vel.
Jeg vil være ked af hvis du parre en hvid indover for det vil give flere gener at holde styr på plus du ikke med sikkerhed ved hvad den hvide indeholder af andre gener der kan ændre det resultat du sigter efter.
Så er der også mulighed for at bruge en sølvhalset hane i Maran eller en anden race hvilket så vil give Sølvhalsede kyllinger hvor halvdelen af kyllingerne vil mangle det laksefarvet gen, men kan nok ikke se hvilke. Et andet problem kan være det laksefarvet bryst for jeg ved ikke hvor arveligt det vil være og om det vil lave rod i fremtidig avl eller ej.
En Sort-sølv eller Sølvgrå kan også bruges og her kan der også blive chance for Sølvhalsede kyllinger og sort-sølv dog ved jeg ikke om det vil blive med laksefarvet bryst eller ej, men det vil de nok(de sølvhalsede ikke de sort-sølv). Da det nok stammer fra Faverollesne at de ikke får laksefarvet bryst.
Her vil halvdelen af kyllingerne heller ikke få genet for laksefarven(hvedefaktoren).
Udover farven så hvad med racepræg skal det helst ligne en Faverolles eller Maran eller noget helt tredje for det kan også have indflydelse for hvad du skal putte på.
Personligt ville jeg nok vælge Faverolleshanen pga. racepræg og større mulighed for at undgå det laksefarvet bryst uden at jeg ved det med brystet og derfor kun et gæt.
Hvis det skal ligne Maran eller skal have laksefarvet bryst ville jeg nok tage en Sølvhalset Maranhane og hvis det ikke kan skaffes så en Sort-sølv.
Håber der var lidt imellem du kunne bruge.