Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?  (Læst 5268 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Stinne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 148
  • Sidste skud på stammen
Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Dato: 12 Marts , 2009, 21:42 »
Okay, nu har min kære Tante Skrap lagt sig skruk og det er jo meget godt. Men hvad gør jeg så nu?

Hun har i 3 dage ligget og ruget på et lille brunt æg af hendes egne (ubefrugtet, da jeg ikke har en hane). I morges da jeg åbnede for madammerne og hun rendte ud for at lægge en ordentlig grønhakker skiftede jeg ægget ud med to lidt større hvide kunstige æg. Hun gloede lidt, da hun kom tilbage til reden, undersøgte redens indhold, men bestemte sig for at æg er æg og lagde sig til at ruge på de kunstige æg. :D

Jeg har bestilt ca 6 silkeæg hos Berit, som er ved at blive lagt as we speak. Jeg vil altså gerne have hende til at ruge nogle kyllinger ud. Det er defor hun fik de kunstige æg under sig.

Sådan er situationen lige nu.
Men hvad så?

Skal jeg flytte hende væk fra de andre eller vente til de rigtige æg kommer? Skal det være i et skrukkehus med lille gård á la Magnus Fundals? Hvad gør jeg for at gøre betingelserne optimale?

Jeg har været rundt om på Forummet - selvfølgelig, men alligevel kan jeg godt bruge nogle gode råd og lidt hjælp  :)
Mange hilsner
Stinne

0.5 stor silke (sort, hvid og vildtfarvet)

Offline Wanda

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 942
  • Forkælede høns lægger bedre æg :)
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #1 Dato: 12 Marts , 2009, 21:50 »
Heysa. Altså er der en der har stillet mange spørgsmål pm skruk så er det mig :) Men altså med den ringe erfaring jeg har kan jeg da fortælle hvad jeg lige har gjort. Jeg lod Guldlok ligge på sine æg helt ind til få dage før klækning, så flyttede jeg hende over i et bur, ala Magnus' (skulle lgie af med de kaniner der boede der først ;)

Så mærk rugeæggene op med en blyant, tusch eller lign. så du kan sortere dem fra som de andre måske går ind og lægger i samme rede. JEg observerede på et tidspunkt hele 3 høner i samme rede ;) Nu var Guldlok jo fald i forvejen men aligevel ;)

Men jeg vil råde dig til at lade hende ligge indtil ca 4 dage før forventet klækning. Det har ihvertfald virket her.... :)
Og bare vent dig.... det er et HELVEDE at vente de første kyllinger, man har en million-milliard spørgsmål og man er evig usikker på om alt er som det skal være.... Så god fornøjelse de næste 3 uger :)
Wanda
1.2 Blåguldbåndet brahma
0.5 blandings trunter.

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #2 Dato: 12 Marts , 2009, 22:36 »
Syntes du skal lade hende ruge hos de andre, og når kyllingerne så kommer flytte dem og hende over i et hus aller Magnus's :)
Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #3 Dato: 12 Marts , 2009, 23:26 »
Bare for at gøre forvirringen total vil jeg pga mine erfaringer råde dig til at flytte hende til sit eget sted så snart du er sikker på hun er fastligger. Det er SÅ ærgeligt at komme ud til synet af smadrede æg og værste tilfælde også høne med knubs hvis der har været kamp og tumult om reden.
Under alle omstændigheder...held og lykke *ss*
Med venlig hilsen Søs

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #4 Dato: 13 Marts , 2009, 07:03 »
Jeg gjorde som Wanda, da jeg fik tre skrukker på én gang i august (mine første)  :D. Jeg har normalt to redekasser i huset, men stillede en ekstra ind (også med to redekasser i). Jeg fjernede de nylagte æg hver dag, for hønerne ville selvfølgelig helst lægge æg hos skrukkerne.
Jeg lod mine skrukker blive i hønsehuset, da kyllingerne klækkede, og det gik superfint  <H Syv af mine otte æg klækkede, og jeg fik de fineste kyllinger. Det ottende var ubefrugtet.
Der gik lidt ged i æglægningen med de andre høns, for skrukkerne dominerede meget, lige da kyllingerne var klækket, så de andre høns begyndte at lægge deres æg under hønsehuset, og et sted i haven, men det gik ret hurtigt over.  8)
Det var sjovt at opleve, hvordan skrukker og kyllinger bare var en integreret del af flokken.
Jeg har to skrukker i hønsehuset nu, den ene er faktisk en ung høne fra det kuld, der klækkede d. 28 august, så nu er cirklen sluttet. Æggene er jeg meget spændt på, for det er dværg arucanaæg, som jeg har haft med hjem i onsdags; der har været meget diskussion i en anden tråd omkring rugeæg.
Jeg vidste jo at jeg ville have æg med hjem, så jeg skulle jo have programmeret mindst én høne til at blive skruk (min "rugemaskine" er jo af de virkelig professionelle, der vender æg flere gange i døgnet, altid har rigtig temperatur og fugtighed  ;D ). Jeg fik det udmærkede råd her, at lægge nogle golfbolde i en redekasse, og det gav ganske rigtigt to skrukker indenfor 3-4 dage, så det at du lader din høne ligge på nogle kunstige æg er bare fint.
Du skal være opmærksom på at dine rugeæg skal hvile i 24 timer efter transporten, inden du lægger dem under hønen.
Held og lykke med dit foretagende, alle de ting Wanda skriver omkring spørgsmål, følelser osv osv kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Da hun fik sine kyllinger netop nu, var det i den grad en déja vu oplevelse for mig  <:
« Senest Redigeret: 13 Marts , 2009, 07:04 Fra Marianne Vedel »
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lars Erik Bobsin

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 866
  • Rigtige høns er Brahma
    • Brahma i Ballerup
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #5 Dato: 13 Marts , 2009, 07:14 »
Så mærk rugeæggene op med en blyant, tusch eller lign. så du kan sortere dem fra som de andre måske går ind og lægger i samme rede.

Du må ikke mærke æggene med Tuschpen, >:( farve/sprit i tuschen trænger gennem skallen og ødelægger hinden der ligger under, og ægget dør, brug altid blyant. heller ikke en farveblyant,  >:( de lukker for porrene i skallen. kun blyant.  :)
« Senest Redigeret: 13 Marts , 2009, 07:16 Fra Lars Erik Bobsin »

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #6 Dato: 13 Marts , 2009, 07:26 »
Du behøver ikke mærke æggene for jeg slriver dato på, med mine skruk har jeg gjort således, de får lov til at ligge hos de andre høns, indtil der er ca en lille uge tilbage, så flytter jeg hende mens hun ligger i kassen om aften mens hun sover,  :D der er jo mange måder man kan gøre det på  ;)
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline Stinne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 148
  • Sidste skud på stammen
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #7 Dato: 13 Marts , 2009, 09:14 »
Tusind tak for alle rådene. :-*
Der kommer nok flere spørgsmål i løbet af de næste uger. Jeg har fulgt med i Wandas kyllingeføljeton, men der dukker nok flere spørgsmål op alligevel.

Jeg tror jeg lader hende ligge noget tid endnu. De andre høns lægger ikke æg endnu, så der er ikke så meget kamp om redekasserne på nuværende tidspunkt. I morges, da jeg åbnede for hønsene, var det kune alle de andre, der gik ud. Tante Skrap plejer at være den første der kommer ud og hun blev i dag ligeende på "sine" æg. Så mon ikke hun her på 4.dagen ligger ret fast.

Uhaaa, det er fedt at holde hobbyhøns :D
Mange hilsner
Stinne

0.5 stor silke (sort, hvid og vildtfarvet)

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hønen har lagt sig skruk - hvad nu?
« Svar #8 Dato: 13 Marts , 2009, 09:22 »
Jo jeg tror hun ligger rimeligt fast. Men du kan jo altid prøve at skubbe hende af reden og se om hun går på igen. Det er risikabelt at gøre det. Men det er trods alt altid bedre at være sikker før de rigtige æg kommer. Jeg plejer at tjekke mine skrukker på den måde.
Venlig Hilsen
Lisbeth