Hvis ikke jeg kendte Tanja Pedersen og hendes gennem tre år gode erfaring med maranhanerne Frede og Jokke, så ville jeg ikke tro på, at det kan lade sig gøre.
Ja, Frede og Jokke var bedste venner. Brødre og med Frede som førerhane. De var da oppe at toppes ind imellem, men kun for at finde rangordnen fx om morgenen, og aldrig så blodet flød.
Til gengæld kan min araucanahane ikke fordrage andre handyr, og selv Frede og Jokke løber (løb, Frede er her ikke mere) den anden vej, hvis Carlo er i nærheden

.
Nu går Jokke i sin hønsegård og Carlo i sin. Jeg har trukket et havehegn løseligt ude på folden, og Carlo er som regel flink til at blive på hans halvdel, men går af og til ind på Jokkes område. Det sker at de ryger i totterne på hinanden, men Jokke (som vejer det dobbelte af Carlo) skynder sig som regel at trække sig tilbage, inden de kommer alt for godt i gang. Dem der slås her hos mig, så blodet flyder, er hønsedamerne, men kun inde hos Jokke. Han er nemlig lidt af en tøsedreng og stopper ikke fruerne. Carlo går med det samme imellem, hvis der er optræk til tøsekamp inde hos ham.