Hvornår er et barn gammel nok til at se en slagtning?

[Høne]

Min 5 årrige vil meget gerne være med og se når vi skal slagte høns, men er han for lille til det?

Vh Rikke

[Christina ♦]

Uha, svært spørgsmål  Rikke

Jeg personligt ville ikke lade mine drenge se det, men det kommer jo an på "hårdheden" i barnet, 

Men jeg tænker bare om det giver ham nogle billeder som han egentlig er for lille til at tackle endnu ?

Hvordan han reagere på livet, og de konflikter der jo kommer engang imellem, tager han dem ind i sig eller bearbejder han dem hurtigt ??

[Tanja S.B.]

Mine børn har været med til at slagte haner siden de var 2-3 år gamle. Vi slagter en del haner hvert år og de ved godt at man ikke skal gøre sig venner med hanekyllingerne, de er mad , men i stedet være venner med hønerne. De har sågar insisteret på at skrive på posen hvilken én der er i, så de ved det når vi spiser dem ('den gråstribede orpington', 'den dumme maran', 'den gule hane' og hvad de nu har fundet på at kalde dem). De er bare ikke så sentimentale som vi er...

Vi har også slagtet to høner til en børnefødselsdag fordi min mor skulle have dem med hjem. Alle forældre blev spurgt om børnene måtte se det og hvis de måtte, blev forældrene bedt om at gå med. De eneste, der vender hovedet den anden vej, er de voksne Børnene synes det er meget spændende.

Men der er forskel på børn! Og vi har da også et hold venner, der har børn, som i al fald aldrig skal overvære en slagtning. Men jeg tror egentlig godt selv man ved om ens børn er den slags...

[Henriette Hall]

Jeg har haft mine børn med til at slagte dyr fra de var mindre end 5 år. De behøver jo nødvendigvis ikke se selve "hovedafhugningen", men når dyret er dødt, og man plukker og tager indmad ud, kan man få nogle fine snakke om hvad der er hvad, og hvorfor det er nødvendigt at slagte dyr for at få mad. Hvis børnene er lidt morbide (hvad de altså godt kan være uden at der er noget galt i det), så synes nogle altså også det er vildt sjovt at se en hovedløs kylling rende rundt på græsplænen...
Da min ældste var 2-3 år gammel boede vi i byen og havde ikke dyr. (akvariefisk tæller ligesom ikke.) Han var på sommerferie hos mine forældre, og de skulle slagte en hanekylling. Han så med da den blev fanget og gik ind i køkkenet med min mor, mens min far fik overstået det med øksen. Knægten  blev sat på køkkenbordet, mens min mor plukkede hanen. Da kyllingen lå nøgen på bordet udbrød den lille bybo overrasket: "Orv bedste, der var en kylling inden i". Han havde jo aldrig set andre kyllinger end dem der lå "lit de parade" i supermarkederne.
Så tænk over hvordan dit barn reagerer, snak med det om slagtning inden det skal gøres, og tag så barnet med til det det kan klare, og pris hvor dejligt dyret smager og hvor spændende en oplevelse i havde sammen, når hanen kommer i gryden og senere på tallerkenen. God fornøjelse.

[nimrod]

Min den mindste på 1½ har lige set vi har slagtet gæs, og tror de andre var 3 og 5 da de så det første gang.
Jeg synes det er meget vigtigt at de er med, at de ikke bare tror at dyrene i Bilka og Brugsen er "ting", men at man forstår at kød er rigtige levende dyr som vi skal være gode ved når de lever og slå hurtigt og smertefrit ihjel. Jeg tror faktisk godt at slagtning kan lære en om empati ...
som henriette skriver giver det også et super grundlag for at kigge indeni sådan en, og snakke om hvordan maden kommer igennem og hjertet der slår etc.

Det er jo faktisk kun nu i nyere tid at man overhovedet kan have sådan en snak, i gamle dage var alle børn jo med til det hele og der blev slagtet både kyllinger, grise, køer etc. ;-)

[kristiank]

tror det har meget at gør med hvad man gør det til, hvis hønen bare skal slagtes fordi det er mad, går det vel ofte fint, men hvis vi nu desvere , selv om det er synd for den nu bliver nød til at huggehovet, af lille pylle fordi den nu skal slagtes. så har man selv skabt frygten hos barnet

[hnr11]

Personligt synes jeg faktisk det er sundt at børnene ved at de små kyller bliver til mad en dag. Dog er der forskellige måder at fortælle/forklare på selfølgelig :

Jeg husker en sjov episode med min niece for en del år siden.
Hende og hendes bror boede en længere periode hos mig og min mand og vi havde et ret stort fjærkræ hold.
Når tiden kom til at skille hanere fra hønerne blev alle de haner som senere skulle slagtes lukket sammen på et stykke ret stort græs.

Min niece som på det tidsounkt var ca 4 år, gik dagligt med ud og fodrede osv. gerne med lidt korn i hånden så hanerne var vant til at komme helt hen til hende og spise af hendes hånd.

Da jeg en aften spørger ungerne hvad de har lyst til at spise i weekenden ( de havde hver deres dage de bestemte)
udbryder niecen at hun gerne vil have hanesteg!

Jeg forklarer hende at så skal vi jo have indfanget en og slagtet osv. Til hvilket hun bestemt tager sine støvler på, går ud og henter lidt brød og sætter sig ud blandt alle hanerne, efter ganske få minutter kommer nogle af dem hen til hende og spiser brødet.
Niecen kigger lidt på dem og rækker hurtigt hånden ud og griber en af dem om halsen, med ordene " den her vil gerne tante"

Ungerne var aldrig i tvivl om at dyrene i den sidste ende var mad, og at de skulle behandles godt mens de var her, men at det ikke kunne nytte de knyttede sig voldsomt til dem. Det var nok lidt sværere for os voksne ikke at knytte bånd, børnene skiftede hurtigt fokus fra de søde kyllinger ligeså snart der kom nye små kyllinger og de "gamle" var blevet teenagere

[GokkeLotte]

  Virkelig skøn tråd denne her  Jeg er spændt på om resten af familien bliver ligeså påvirket som jeg selv, når det bliver vores tur........ 

[Frank H. Kristensen]

Jeg synes ikke jeg har taget skade af at være med siden jeg var helt lille og man lære netop hvor maden kommer fra og man skal have respekt for dyrene imens de lever. Andre der ikke har oplevet sådan noget har godt nok svært ved at acceptere at man slagter egne dyr. Mange kan netop ikke se forbindelsen imellem produktet i frysedisken om hvor det oprindeligt kommer fra og faktisk har været et levende væsen.

Jeg synes jo tidligere børn er med jo bedre acceptere de det. Jeg har svært ved selv at aflive et dyr, men kan sagtens når det er nødvendigt og fint acceptere når der skal slagtes og være med til alt det andet.

Har også en ven, som var med til slagtning hos besterforældrene da hun var lille og hun vil rigtig gerne prøve det igen og være med til det hele. For det var en spændende og lærerig proces.

[i.soerensen]

når de er gamle nok til at spise kylling

[GokkeLotte]

Jeg valgte sammenlagt at leve 3 år af mit liv som veganer/vegetar- jeg var med til slagtning af både grise, køer og høns hos mine bedsteforældre + deres venner........ Pakkerne i køddisken blev mere og mere suspekte som flere og flere oplysninger om dyrenes faktiske forhold kom frem..........  Men altså tilbage i Dk og et langt mindre udvalg af frugt/grønt/bær om vinteren gjorde at kødet fristede igen........... Nu prøver vi da i det mindste at give "vores hønsekød" et godt liv inden........ igen........
 Det der forvirrer mig lidt i dag, er at jeg kan huske sprællende grise på kødkroge, halsstukkede men ikke døde!??? ala halalslagning? Begge mine bedsteforældre er døde for mange år siden, kan ikke spørges og måske husker jeg forkert?

[Høne]

Dejligt at høre alle jeres svar, tak for dem

Jeg er opvokset på landet og har været med til at slagte siden jeg var ret lille, og jeg har nok ikke været meget mere end 6 år da jeg svingede øksen selv (med hjælp fra min far). Så for mig er det meget naturligt og ikke noget man skal være bange for, min mand var af en anden mening Vores søn er meget sensitiv, men samtidig også en dreng der stiller store spørgsmål om liv og død 

Kort efter jeg skrev her kom min søn ind og fortalte hvordan far havde hugget hovedet af hønen og han sagde meget belærende til mig, at den altså ikke mærkede noget, for far havde gjort sådan at den var besvimet inden 
Så manden min havde åbenbart skiftet mening 

Vh Rikke

[Frank H. Kristensen]

Jeg har aldrig hørt om at grise blev slagtet uden bedøvelse. Når man slagtede privat og på mindre slagterier brugte man boltpistol og derefter skar halsen (normalt på langs) så dyret afblødte. På de større slagterier brugte man at lade dyret køre igennem en form for tunnel hvor luften gjorde at dyret blev bedøvet og derefter skåret i halsen, men altså uden skydning. Jeg tror det er den sidste metode der stadig bruges i dag, men er ikke sikker.

[mvk]

Ved ikke lige hvad der skete, men ovenstående omkring slagteteknik fra Frank var altså skrevet af mig. Han har åbenbart haft lånt min computer, så jeg kom ind på hans bruger.

[Ege]

jeg er 54 og som barn kom slagteren ud på gårdene med store trækar
her blev grisene slagtet med en kniv (aflivet med kniv) og vi holdt spande under for at få blodet til blodpølse
Grisen blev hurtig lagt op på en stige som herefter lagt på karret til afdrypning/skoldning
senere kom boltpistolen , med efterfølgende stukken af kniv for at tappe blodet
Hønsene var et klask i hoved og efterfølgende hugget hovedet af
Kalkuner blev puttet i sække med hovedet udenfor , et klask og afhugning af hovedet og tilbage i sækken ....da første gang vi slagtede Kalkuner holdt vi dem , med det følge at de fik voldsomme blodudtrækninger omkring vingerne
Vi var vant til fra helt lille at der var aflivninger såvel til mad eller var dyrene syge