Personligt synes jeg faktisk det er sundt at børnene ved at de små kyller bliver til mad en dag. Dog er der forskellige måder at fortælle/forklare på selfølgelig :
Jeg husker en sjov episode med min niece for en del år siden.
Hende og hendes bror boede en længere periode hos mig og min mand og vi havde et ret stort fjærkræ hold.
Når tiden kom til at skille hanere fra hønerne blev alle de haner som senere skulle slagtes lukket sammen på et stykke ret stort græs.
Min niece som på det tidsounkt var ca 4 år, gik dagligt med ud og fodrede osv. gerne med lidt korn i hånden så hanerne var vant til at komme helt hen til hende og spise af hendes hånd.
Da jeg en aften spørger ungerne hvad de har lyst til at spise i weekenden ( de havde hver deres dage de bestemte)
udbryder niecen at hun gerne vil have hanesteg!
Jeg forklarer hende at så skal vi jo have indfanget en og slagtet osv. Til hvilket hun bestemt tager sine støvler på, går ud og henter lidt brød og sætter sig ud blandt alle hanerne, efter ganske få minutter kommer nogle af dem hen til hende og spiser brødet.
Niecen kigger lidt på dem og rækker hurtigt hånden ud og griber en af dem om halsen, med ordene " den her vil gerne tante"

Ungerne var aldrig i tvivl om at dyrene i den sidste ende var mad, og at de skulle behandles godt mens de var her, men at det ikke kunne nytte de knyttede sig voldsomt til dem. Det var nok lidt sværere for os voksne ikke at knytte bånd, børnene skiftede hurtigt fokus fra de søde kyllinger ligeså snart der kom nye små kyllinger og de "gamle" var blevet teenagere
