Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Syg dværghøne - hønselammelse?  (Læst 7438 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Syg dværghøne - hønselammelse?
« Dato: 08 August , 2013, 20:36 »
Hej Alle.
dette er mit første indlæg i dette forum så bær over hvis det er udenfor standarden :)

Jeg har for 3 uger isden købt 2,3 dværg kochiner. En hane fra sidste år, en høne fra tidligt i år og 1,2 halvstore.
Jeg har installeret demi en hesteboks der bliver lukket om natten. Om dagen er der åbent så de kan gå frit, men de bliver mest i stalden hvor de roder i spildt hø og træpiller. De er dog efterhånden oppe på at gå 2-3 meter udenfor døren.
Der er strøet med spåner og de fodres med en blanding af æglægningspiller, fuldfoderpiller og hel hvede i forholdet 1:1:1. Derudover spiser de lidt græs/ukrudt og de insekter de kan finde.
Jeg har kun haft en af dem i hånden før og den syntes jeg var tynd (har for år tilbage haft dværg wyandotter og husker dem ikke som "skarpe" på brystbenet).
Nå men her til aften sidder den ene af de små hønnikker og putter væk fra de andre. Jeg checker den for bid (har store staldkatte og der er ræve i området) men der er ikke noget. Den virker uskadt men kan ikke stå på benene. Den føles nærmest mager. Ser ikke ud til at have diarre eller andet. Tilbyder lidt hel hvede og den tager gladeligt nogen korn.
Hvad fejler den? Har googlet mig frem til det måske kan være hønselammelse? Er der nogen der har erfaring? Hvor udsatte er de andre for at blive syge og hvornår tør jeg evt sætte nye hønnikker ind til de andre igen? De andre ser ud til at have det fint.

Mvh Tina

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #1 Dato: 08 August , 2013, 20:47 »
Jeg tænker nærmere orm...

Hønselammelse viser sig ofte ved at de ligger ned med et eller flere ben stittende, evt. en vinge. De går rundt som om de er fulde og halvfalder lige inden de lammes.

Orm (i overtal) udmagrer langsomt dyrene, ormene tager simpelthen al næring ud af dyrene. Derfor er de tynde og sultne. Hvis du skal have ormekur skal du tage en gødningsprøve med til dyrlægen, som kan se æggene/ormene i mikroskop.

God bedring!
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #2 Dato: 08 August , 2013, 20:50 »
Velkommen

Som Tanja S.B er min første tanke også orm - det kan hønen sagtens have uden der er diarrè
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #3 Dato: 08 August , 2013, 21:10 »
Tak for info

Synes bare at det er voldsomt at orm kan forårsage at staklen ikke kan gå fra at kunne løbe i morges?
Nej ben/vinger stritter ikke. Den er nærmest bare sunket sammen.

Jeg synes ikke de er sultne. Faktisk undrer det mig lidt hvor lidt de spiser. En dobbelthåndfuld af deres foderblanding morgen og aften bliver ikke spist op.
Der er jo selvf. ikke mange kg fugl ialt.
Nu er de jo ikke i æglægning nu og de kan bedst lide hveden. Skal jeg køre dem lidt op i hvede eller andet i en periode på feks 3 uger for at få dem op i huld?

Men jo en ormeprøve ville nok være en god ide.

Tager jeg alene af den syge eller af flere for at få flere individuelle svar?

Tak fordi i gider hjælpe med jeres erfaring  :D

Mvh Tina

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #4 Dato: 08 August , 2013, 21:41 »
Jeg tror, at det kan gå meget hurtigt ned ad bakke, når grænsen, for hvor meget hønen kan klare, bliver overskredet.

Jeg har gået og været lykkelig over ikke at have haft utøj blandt mine høns i de 6 år, jeg har været hønseejer - men for en lille måned siden opdagede jeg pludselig en eftermiddag, at min super sunde førerhøne var blevet lidt bleg i sin store kam. Jeg tilskrev det den varme dag på omkring 30 grader - men næste morgen var hønen meget, meget træt og meget meget slap.

Vi tog til dyrlæge og straks...på trods af mine forsikringer om det modsatte, fandt dyrlægen lus...godt gemt i hønens fjerdragt - jeg havde ikke selv bemærket dem. Jeg mente jo så ikke, at hønen kunne blive så svag på så kort tid, men som dyrlægen sagde, så var hønen sikkert blevet spist af i flere uger, og på et tidspunkt bliver grænsen overskredet - for at pointere, hvor lidt blod min høne havde tilbage, sagde hun, at havde det ikke været en høne, ville hun straks have givet blodtransfusion.

Hønen blev straks behandlet...og resten af flokken, da vi kom hjem - og allerede efter to dage kunne jeg se en mærkbar bedring i min førerhøne, som dyrlægen kun havde givet 50/50% chance.

Det samme gør sig sikkert gældende mht til orm

....eller...kunne det være lus?? som i vores tilfælde :-\
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #5 Dato: 08 August , 2013, 22:06 »
Det kunne måske også være lus. De er dog meget pæne og blanke i fjerdragten (de to mindste mangler liiige det sidste i at være fuldfjerede).
Jeg må prøve at kigge den ekstra godt efter i morgen for lus og lopper. Bar den ind til de andre her til aften. Vand var den ikke int. i men den ville godt have noget at æde.

Mvh Tina

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #6 Dato: 09 August , 2013, 05:57 »
Det var netop det, at ædelysten var intakt - omend lille - der forvirrede mig ved min høne - det er meget sjældent, at en fysisk syg h*ne vil spise.

Jeg synes, du skal kigge rigtig godt efter lus på hønen - rigtig godt...fordi min høne havde ikke kager af lus siddende, men dybt inde i dunlaget spankulerede enkelte lus rundt....og det var åbenbart rigeligt til at det kunne have taget livet af hende.

Hønen havde også en meget fin fjerdragt på trods af luseangrebet.
« Senest Redigeret: 09 August , 2013, 09:44 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #7 Dato: 09 August , 2013, 07:53 »
Tak Helle
Hun skal blive endevendt så snart jeg kommer hjem og er der det mindste så får de den store tur allesammen.
Den lille hane var så flink til at lægge sig ved hende og varme hende i morges.
Det var det samme med appetitten i morges. Hun fik en lille tår vand og lidt foder og det undrer nemlig også mig. Når ret små dyr bliver syge så plejer de at gå fra foderet og så går det enormt stærkt ned ad bakke.
Hvis det er lus, skal jeg så have noget stærkt af dyrlægen eller kan jeg bruge den gule spray fra Matas som beskrives herinde som værende god mod lus?

Mvh Tina

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #8 Dato: 09 August , 2013, 08:32 »

Hvis det er lus, skal jeg så have noget stærkt af dyrlægen eller kan jeg bruge den gule spray fra Matas som beskrives herinde som værende god mod lus?


Min høne...og resten af flokken blev behandlet med et præparat, som dyrlægen var 100% sikker på virkede, fordi hønen var så hårdt angrebet af blodmangel - og jeg synes, at det lyder ret alvorligt hos dig også...hvis det altså er lus, men er dyrlægen ikke med på ideen, så skynder du dig at bruge en fluespray. Jeg er ikke sikker på, at jeg kender "den gule fra Matas" måske andre gør.

Pøj, pøj - jeg håber faktisk, at det er lus...for så er der i hvert fald håb forude
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #9 Dato: 09 August , 2013, 09:34 »
Jeg håber efterhånden også at det er lus.

Mht fluespray. Er det sådan en ganske almindelig spray som man bruger i vindueskarme? Må man sprøjte direkte på dyrene med dem?

Pyt med tilbageholdelsestiden for vi regner ikke med æg før næste forår, men kan en svækket høne tåle at få sådan en omgang gift?

Nå ja dør den ikke af det ene så af det andet. Det er et forsøg værd.

Mvh Tina

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #10 Dato: 09 August , 2013, 09:38 »
Hvad står der på indholdsfortegnelsen på sprayen?

Er det aktive stof Pyrethin I + II, så kan den svækkede høne godt tåle et enkelt kort pift under vingerne og i rumpen - og som du selv skriver - hvad er alternativet? ;)

PS - Matas har også en spray, hvor man skal sprøjte direkte på utøjet, for at få en virkning - er det sådan en spray du har, så kan den ikke bruges
« Senest Redigeret: 09 August , 2013, 09:46 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #11 Dato: 09 August , 2013, 17:59 »
Så er hun checket meget grundogt i hoved og ...modsatte ende.
Hun er superfin i skind og fjer. Ingen antydning af lus, lopper, æg eller bid nogen steder.

Jeg har googlet videre på hønselammelse og jeg hælder til den diagnose. Hun er ca 80% lam i begge ben og begge vinger er svækket, den ene mere end den anden. Spiser og drikker (det gør de også med hønselammelse) og racer med fjer på benene skulle være ekstra modtagelige + udbrud ses oftest hos unge hønnikker.
Der er bare flueben hele vejen.
Desværre kan det så ikke helbredes så i morgen må vi i gang med øksen og ud og finde et par nye hønnikker.

Mvh Tina

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #12 Dato: 09 August , 2013, 18:26 »
Du har nok desværre ret, Tina - men man kunne have håbet på en "uskyldig" ting som lus...eller orm, men når det så ikke er tilfældet - så ja...alle symptomer passer på hønselammelse :(
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline TinaStormy

  • Bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #13 Dato: 09 August , 2013, 19:14 »
Ja ævs. Og man kan ikke rigtigt gøre noget ved det og man kan ikke fjerne smitten. De fleste høns er tilsyneladende smittebærere. Nogen kan så bare holde sig raske og nogen kan ikke.
Nu skal jeg bare have fundet et sted at købe 0,2 nye hønnikker. De er ikke lige sådan til at finde lader det til.

Tusind tak for input. Det kunne jo have været noget der kunne gøres noget ved.

Mvh Tina

Offline Andnick

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 9
Sv: Syg dværghøne - hønselammelse?
« Svar #14 Dato: 10 August , 2013, 17:34 »
Ja ævs. Og man kan ikke rigtigt gøre noget ved det og man kan ikke fjerne smitten. De fleste høns er tilsyneladende smittebærere. Nogen kan så bare holde sig raske og nogen kan ikke.
Nu skal jeg bare have fundet et sted at købe 0,2 nye hønnikker. De er ikke lige sådan til at finde lader det til.

Tusind tak for input. Det kunne jo have været noget der kunne gøres noget ved.

Mvh Tina

Hej Tina.

Desværre er behandling af hønselammelse ikke muligt, og der er stadig en seks ugers inkubations periode imellem hvert eneste udbrud.
Derfor er vaccination den eneste effektive mulighed for beskyttelse.

Nick.