Dine haner er ikke rene kobber som de andre også fortæller. Den ene er tydeligvis Sølvfaktor split guldfaktor(den med orange vingebuer og hals) og den anden ser ud til at være Blå-sølv, men er nok også split guldfaktor med stor sandsynlighed.
Sølv/guldfaktor er kønsbunden og derfor kan hønerne kun være den ene eller anden faktor, men en sølvfaktor høne der har været guldfaktor indover kan tit og ofte have problemer med gullig overfarve/gulligt skær og ikke være helt så renhvide sølv det som en ren sølvfaktorstamme vil være det. Noget man skal være opmærksom på hvis man vil have dem rene igen.
Blå-sølv hane split guldfaktor på sort-kobber høner vil give følgende:
12,5 % Sort-kobber haner
12,5 % Blå-kobber haner
12,5 % Sort-sølv haner split guldfaktor
12,5 % Blå-sølv haner split guldfaktor
12,5 % Sort-kobber høner
12,5 % Blå-kobber høner
12,5 % Sort-sølv høner
12,5 % Blå-sølv høner
Sølvfaktor er desuden dominant over guldfaktor og derfor skal et af forældredyrene være sølvfaktor for at disse kyllinger kan komme, men spændende er det og det kunne være sjovt hvis nogle bare lidt for sjov ville prøve at avle de Blå-sølv rene istedet for at de dukker op engang imellem og sorteret fra når folk opdager det eller kun bruge dem til æglægning.
Og selvom du bare avler til parcelhushaven kunne det sagtens være dig der fik oparbejdet denne nye farve.
Hvis den anden hane skulle vise sig at være ren sølvfaktor hvilket jeg ikke ville tro, men sammentidigt ikke umuligt vil så give følgende med sort-kobber høner.
Blå-sølv hane på sort-kobber høner.
25 % Sort-sølv haner split guldfaktor
25 % Blå-sølv haner split guldfaktor
25 % Sort-sølv høner
25 % Blå-sølv høner
Men som sagt skal du ikke regne med det.