Tak for svaret. Jeg så hønen til morgen flintre ind under æbletræet, så det må gå bedre med foden. Nu afventer jeg hvordan det går i dagens løb.
Til gengæld fandt jeg ud af, at det ikke er den samme høne som har hævet fod, som er skvattet! Det gør jo ikke sagen bedre. Den får godt med hønseguf og alt hvad den kan lide, men kan ikke rigtigt følge de andre. Den lægger sig på højre side eller står med lukkede øjne og kamme hænger en smule. Her kan jeg heller ikke gøre andet end at kræse for hende, for der er som sagt ikke rigtigt noget at se. Hun klatter tyndt og hvidt, men det kan være varmen, men de andre gør det ikke. Bare de dog kunne tale!