En af mine gæslinger på to måneder har et meget hævet venstre løb og tæer, og den halter.
Dyrlæge har været konsulteret to gange - samme klinik, to forskellige dyrlæger. Første gang blev der ikke stillet diagnose, men jeg fik antibiotika med til 10 dage. Anden gang kastede dyrlægen et enkelt blik på den og sagde, den havde vokseværk. Den fik en sprøjte med B- og D-vitamin og lidt til at tage smerterne, og jeg skulle fortsætte med antibiotika. Nævnte, jeg ind imellem giver mangan, men dyrlægen sagde, det ikke er tegn på manganmangel. Jeg fik at vide, den de næste fem-seks uger alene må få korn og græs og herefter voksefoder.
Jeg har søgt herinde på vokseværk, men jeg synes ikke, jeg kan se beskrevet, at der skulle være hævede løb og tæer? Er der andre, som ved med sikkerhed, at de har haft vokseværk blandt fjerkræ, og hvordan artede det sig, hvor lang tid varede det?
På forhånd tak.