Produktionsegenskaber hos racehøns

[maskinmoller]

Når man læser i litteraturen og på div. forums, kan der ofte ses udtalelser om, at produktionsegenskaberne for racehøns er blevet ringere. Bl.a. problemer med at holde kampvægten for racer som Sussex og Plymouth Rock.

Personligt synes jeg det er synd, hvis racehøns reduceres til primært at være dyr til pryd og selv i frilandsproduktionen udkonkurreres af hybrid høns.

Men er tilstanden med problemer med at holde mindstevægten stadig tilstede? Eller er de gode brugsegenskaber for Sussex mv. ved at blive fremavlet igen?

[Lene Lestat]

Nu har ægproduktion også meget at gøre med forholdende, for selv den bedste hybridhøne lægger ikke mange æg hvis den skal leve af gammelt brød og hvede.

Angående æglægning hos racehøns, så findes der 3 kategorier af høns :
Æglæggerracer såsom Italienere, Minorka og mange flere af de lette racer.
Alround racer, som er kombi racer (æg og kød) såsom Sussex, New Hampshire, Amrock, La Bresse osv.
Pryd/sports racer, som ikke lægger specielt mange æg såsom mange af kamphønseracerne og de små urdværge.

Det var trods alt racehøns som blev brugt i industrien før hybriderne blev opfundet i 60érne og det er også racehøns som er stamfædre til hybridhønsene.

Jeg mener forøvrigt at kunne huske at det enten er en Australorpshøne eller en Rhode Island Red høne som stadig har rekorden i flest æg på et år.

Der er så dem som mener at racehøns evner er blevet forringet på bekostning af udseende. Men dertil er jeg uenig. Okay det er nok de færreste høns, hybrider, racerene og krydsninger, som lægger 365 æg om året under private forhold.
Men er det forøvrigt også etisk forsvarligt at en høne skal kunne det, når det naturlige er 30-40 æg om året.

Men alt andet lige så får en høne som ikke lægger særligt mange æg, heller ikke særligt mange kyllinger og dens gener dør så ud.

Der er også mange racer som skrukker meget, og så kommer der selvfølgelig heller ikke mange æg.

Der er helt sikkert også forskel på de enkelte stammer imellem. Nogle har f.eks Orpington som næste ikke lægger æg og andre har Orpington som lægger mange æg.

Ligeledes er der forskel på æggestørrelsen også, men som der findes standarder på selve dyrene, så findes der også standarder på æggene.

Jeg synes endvidere at det er synd at der den fordom hos mange som hedder at racehøns ikke lægger æg. Det er ligesom at sige at brune høns lægger brune æg og hvide høns lægger hvide æg.

En klar fordel ved racehøns er dog at racen altid kan forbedres ved videre avl, for de er ikke F1 krydsninger som hybriderne er. Men det kræver selvfølgelig at folk er noget mere seriøse og ikke avler på ret og kravl.

Ps. der findes også folk som holder hybrider, som heller ikke er særlig gode æglæggere og nogle har endda hybrider, som aldrig har lagt et æg. Så i blandt dem findes der også "mandagsmodeller".

[Danny Westh]

Både for Sussex vedkommende, og mange andre racer for den sags skyld, ses dette i begge yderligheder.
Ment på den måde at der findes stammer som er ved at være meget små men også få stammer for størrelse er blevet forbedret.

Den væsentlige grund kan vel være flere årsager men "hygge avlere" er da også med til at gøre racerne til noget "dårligere". I hvert fald hvis man kigger på eks. standarden eller eks. slagtevægten.
Dette er generelt ikke negativt men men rundt omkring i haverne bliver der sommetider valgt avlsdyr udfra andre kriterier som eks. godmodighed. Mange vil heller avle på en "sød og tam hane" selvom den måske evt. er lille af størrelse.
Dette kan selvfølgelig være godt nok hvis man tænker på stammen/dyrene som klappehøns men hvis man eks. tænker på stor produktion af æg, eller med slagt for øje så går det hurtigt den forkerte vej.

Når man avler i industrien kigger man jo helt anderledes på avlsdyrene. Hvis man har racer/linier til æglægning så er der på et tidspunkt lavet produktions forsøg hvor man eks. kun har haft øje for æglægning og har som udgangspunkt været ligeglad med udseende og størrelse. Når man så eks. har haft en god æglæggende høne er man eks. begyndt at lave hønen mindre så den dermed også spiser mindre foder.

Det samme gør sig gældende for kødracer i industrien. Her avler man benhårdt efter store dyr på kortest mulig tid og har også her lavet lavet mange avlsforsøg.

Så længe at der ikke avles med samme intentioner med racefjerkræ så er det i hvert fald nærliggende at tro/forvente at nogen af racehønsene ender i den "forkerte grøft".

Avlerne/udstillerne gør typisk noget godt for racerne størrelse men her ses eks. dårligere æglæggere end for eks. før i tiden.

Danny

[Lene Lestat]

Jeg er personligt selv interesseret i racer, som lægger æg og som kan fodres op og slagtes. For mit primære mål med at holde høns er trods alt at være selvforsynet med kød og æg, så jeg ikke skal købe det i butikkerne.

At jeg så har valgt racehøns, er netop for at kunne avle, og udstille og dermed også have et mål udover det nyttige i at holde hønsene. 

[Lene Lestat]

Jeg vil lige indføje at det er uhyre nemt at avle de store racer for små, ligesom det er uhyre nemt at lave dværgene for store.

Angående Sussex så findes der mange avlere af dem og der findes mange gode store dyr, endda meget store dyr, også.

[maskinmoller]

Som jeg læser det I skriver, så findes der stadig stammer af racehøns, hvor produktionsegenskaberne er bibeholdt - hvilket glæder mig.

Min "bekymring" er en polarisering, hvor professionelle udelukkende anvender hybrider og dermed overlader al avl af racehøns til hobbyfolk, som Danny er inde på, måske primært går efter gemyt og det rette udseende.

Således kan man forestille sig, at de gode egenskaber som New Hampshire, Sussex, Australorps mv. blev værdsat for ved producenterne indtil midten af sidste århundrede mistes - og desto vanskeligere bliver det at spole udviklingen tilbage til en produktion af bæredygtige reproducerbare kombiracer, hvor hønsene kan lægge et rimeligt antal æg og hanekyllingerne kan bruges til velsmagende slagtekyllinger.

Nu har jeg jo selv først kastet mig over hønsehold (igen) i år og skal først til at finde "min" race, før jeg vil kaste mig over avl, men får allerede mere og mere blod på tanden ift. tanken om ved selektiv avl at øge gode produktionsegenskaber ved racehøns - om muligt.

Og nu kan jeg lige se en supplerende kommentar fra Lene om Sussex, som indikerer at det kunne være en god race for mig at prøve 

[Danny Westh]

For lige at opsummere (og gentage mig selv) så er der kæmpe forskel på dyrene, alt afhængeligt hvor de kommer fra. For et par år siden rugede jeg nogen sussex kyllinger ud for en nabo. Jeg bestilte æg fra 2 forskellige avlere og der er stor forskel i de 2 stammer, primært i udseende. Den ene stamme har meget stor brystfylde, hvorimod den anden stamme er mere trekantet at se på.
Jeg har også før oplevet store forskelle på faverolles som kom fra forskellige opdrættere.

Hvis du vil have en stor race der også skal levere et godt slagte dyr så skal du nok kigge efter nogen gode udstillingsdyr. Hvis det primært er er æglægning så kan andre stammer sikkert være lige så gode som "udstillerens".

Danny

[maskinmoller]

Lyder til, at jeg hellere må til at frekventere dyrskuer noget mere - det vil mine unger sikkert også værdsætte 

[Danny Westh]

Ja, eller endnu bedre: Nogen fjerkræ udstillinger og/eller evt. nogen lokale fjerkræ klubber.

Danny

[Lene Lestat]

Et trekantet (manglende brystfylde) dyr er ikke et godt slagtedyr og kropsmæssigt kan den også være for smal, så den heller ikke er en god æglægger.

Lade os f.eks tage standarden for Sussex. Hvor kropsformen netop (som ved mange andre racer) er et vigtigt punkt.
Her fodres det at kroppen er lang, bred og dyb, som et parallelogram. Hvilket faktisk også er kropsformen på en god æglægger, så hvis hønen er for klein og smal, så er der heller ikke plads til æg. Dette gælder forøvrigt for alle høner.
 
 

[kristiank]

et af de store problemer ved at det er hobby folk der holder live i racerne, er at der jo ikke føres statestik på æglægning og slagtevægt, samt at fodderet er forskelligt, og man  derfor ikke helt kan sammenligne de forskellige hønsehold, der jo oss er relative små til udvælgelsen af avlsdyr

[Lene Lestat]

Foder, lys, og årstid (varme/kulde) har også meget at sige. 

[Tanja Pedersen]

En tredjedel af verdens racehøns er i farezonen for at uddø, bl.a. pga. hybridhønsene i industrien.
http://ngm.nationalgeographic.com/2011/07/food-ark/heirloom-chickens#/1

Vedr. avlsarbejde, er jeg meget enig i det som Danny skriver. Jeg er en af dem der helt sikkert har avlet på de høns jeg kunne lide bedst, sådan "kæledyrsmæssigt set". En gal hane med egernhale og for store hagelapper og høns der ligger under standarden i vægt. Jeg købte to maraner af Lars Moos sidste år, de stammer fra den tyske mester, og her ses hvad intensiv avlsarbejde gør. De to maraner er næsten dobbelt så store som mine "havemaraner". Det samme med araucana. De fire ældste er fra en stamme der er avlet store og flotte, mens min anden stamme er mindre end standarden, og har været brugt til at få den rigtige farve frem i en tredje stamme. Det ses også på æggene. De største araucana leverer æg der vejer ca. 60-62 g, mens de små leverer æg på ca. 48-50 g.

[TosseTina]

Det er ikke nemt, for selv om et dyr tager nemt på i vægt i forhold til foder, så er muskler ikke bare muskler og fedt, fedt. Der er stor forskel på sundhed i den samme mængde fedt og muskler. Så i vores iver efter at avle frem en masse æg og kød, kan andre sundhedsfaktorer formindskes. Men hvis det er med salg for øje, ser man bare på kiloer og fedtprocent.
Jeg synes det er svært.

[Lene Lestat]

Engang var Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og Dansk Erhvervs Fjerkræ faktisk en og samme forening, hvor bla. nytteracerne blev udstillet og vurderet både på type (udseende) og æglægning.

Men da landbruget skulle effektueres i 60´erne skiltes vejene, idet avlsmålet ikke mere var de samme. Industrien valgte at avle engangs hybrider (F1) krydsninger, ud fra enten stor lægge evne på så lidt foder som muligt eller kraftig tilvækst på så kort tid som muligt.
Og her var udseende ikke mere væsentligt mere.

Private avler racehøns for at holde liv i mangfoldigheden og for at bevare racerne for eftertiden alle med hver deres særpræg. Men der er uden tvivl racer/variteter som enten er forsvundet helt eller som der er meget få avlere af.

Og når disse opdrættere en dag afgår på naturlig vis, så forsvinder tit et helt livs avlsarbejde mange gange, for det ikke altid sikkert at der er en ny opdrætter i kulissen til at tage over og mange arvinger er bestemt ikke intersseret i at avle høns, eller har forståelse for hvor svært det egentlig er og hvor meget der går tabt, når de afhænder dem. 

Og det er synd, for mange af vores racer har efterhånden rigtig mange år på bagen, nogle endda over 100 år.

Det er nemlig så helt utroligt nemt at ødelægger en race og mange års avlsarbejde.
Meget nemmere end at avle en race god og stabil.

Her kan klubberne (især specialklubberne) hjælpe til med at afsætte og formidle videre til andre opdrættere, så i det hele taget burde folk støtte mere op omkring klubberne, så der for eftertiden også findes racefjerkræ og udstillinger, hvor mangfoldigheden af racer stadig kan nydes.

For nej hvor verden ville blive kedelig hvis der kun fandtes brune og hvide hybrider. 

Forøvrigt siges det at 4 racehøns kan lægge samme antal æg som 3 hybrider. Men igen igen det kommer jo an på hvilke race det er, samt forhold osv.