Hvis du skal bruge ham til at forbedre/bevare glansen i fjerdragten skal han have en helt fantastisk grønglans og se fuldstændig grøn ud i solen for at det kan betale sig vil jeg sige.
Hvide Wyandotter er recessive i den hvide farve og det betyder at farven er vigende overfor andre farver, som sort. Det vil gøre at alle kyllingerne bliver sorte, men de er split den vigende hvide farve. Sorte har ofte lidt hvide pletter i fjerdragten som kyllinger især vingspidserne og dette vil nok blive endnu mere ved at blande hvid indover og nogle forsvinder det måske ingengang fra selv når de bliver voksne. Det skal du lige være opmærksom på hvis du gemmer nogle sorte til videravl af sorte.
De sorte kyllinger kan godt udstilles hvis du kan nå at få dem færdige til det.
Nu har du sorte kyllinger split hvid og disse kan du enten sætte sammen eller tilbage på dine hvide og du skal selvfølelig bruge de kyllinger med mest glans på sig.
Sort split hvid X Sort split hvid
Kyllinger bliver 50 % sorte split hvid, 25 % rene sorte og 25 % rene hvide.
Sorte split hvid X Hvid
Giver 50 % sorte split hvid og 50 % hvide kyllinger så her får du flere hvide kyllinger.
Kønnet er underordnet i denne sammenparring så det betyder ikke noget om du bruger hvide haner eller høner i forhold til sorte.
Jeg ville nok dele dem i to og gemme den hvide hane for en sikkerheds skyld hvis det var mig.