Etiske overvejelser om racehøns

[Lene Lestat]

Et andet spørgsmål om etik (race såvel hybrid som krydsning) er vel også om man skal holde liv i ret og kravl?

[Helle Enevoldsen (josefineamanda)]

Lene.... Det jeg mener er, at jeg ikke har høns der ikke kan se ud af øjnene for deres toppe, vader rundt i deres haler, og benfjer (her tales om de virkelig lange).

Det er bare ikke mig Og så er jeg bare heldig, at de racer der tiltaler mig, ikke har netop disse problemer. Det har dine jo heller ikke???

Men jeg vil på ingen måde dømme andre, men blot fortælle om mine præferencer. Om der er tale om avl, der gør at dyrene mistrives kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke selv har, eller kender nogen der har disse racer???

[Lene Lestat]

Det er jo klart at de langhalede racer ikke kan klare at gå rundt i et mudderhul, uden at de kommer til at se "farlige" ud.

Jeg har Brahma og Sumatra og de trives nu meget fint og fungere (tilsyneladende) som høns bør gøre.

[Fisker]

Jeg har personligt selv undret mig over at man for at få en fornuftig eller måske bare mulig befrugtning er nødt til at klippe både haner og høner indenfor eksempelvis orpingtonracen. Jeg synes personligt det er for langt væk fra det naturlige. Dermed siger jeg ikke at hybrider er naturlig, de er også et produkt skabt af et behov om mange æg. De fleste ville kunne klare behovet med en eller flere andre racer.
Jeg ser primært høns som et husdyr som skal opfylde et behov hos mig for kød og æg. Det betyder at de dyr der går hos mig er typer der honorerer det. Det er både racerene og blandinger. Og det er for mig vigtigt at i mindste nogle af dem selv kan finde ud af at både skrukke og befrugte æggene.
Men jeg har det også lidt som Henriette Hall at det også skal være pænt at kigge på og være omgængelige, der skal være en god grund til at indsætte nye dyr, for dybest set er de gode nok dem der er, men jagten på det perfekte kombinations stopper nok aldrig.
Hvis høns samtidig eller kun er pryddyr, er det sikkert ikke så vigtigt at de selv kan finde ud af det. Jeg synes bare at min idé med høns og dyr i det hele taget går tabt.

Rasmus

[Helle Enevoldsen (josefineamanda)]

Orpington kan skam sagtens befrugte uden at blive klippet Når de klippes er det fordi man ønsker at flest mulige æg er befrugtede. Men de som har Orpington som havehøns, og ikke klipper dem, får også kyllinger!

Jeg går ind for, at racehøns er for alle, og derfor vil jeg gerne have at de som køber høns her, kan få dejlige kyllinger derhjemme også. Derfor tager jeg gerne det ekstra arbejde med skrukhøns og skrukhuse mv.

[jes.l.h]

Det kan jeg sige meget præcist!

(Mener også, at jeg skrev det længere oppe i tråden)


Er det ok/ønskeligt fortsat at avle/vedligeholde forskelligheder indenfor racefjerkræ på bekostning af den enkeltes evne til at reproducere sig selv? Dvs  bekostning af skrukke- og/eller rugeinstinktet?

Jamen er det ikke lige netop det der sker med hybridhøns?? Jeg har ikke noget imod hybrider, andet end at jeg heller ikke synes de er kønne. Dernæst vil jeg gerne ha at når jeg får nye kyllinger, så ligger de meget tæt på forældrene både i udseende og kød/æg. Lige netop dette kan du ikke med hybrider på samme måde. Om det er etisk rigtigt med med lange haler, mange fjer på fusserne og store toppe på hovederne? Det er nok et personligt valg, og noget der giver 10 forskellige svar når du spørger 10 forskellige mennesker.

[Marianne Vedel]

Susanne, når jeg nævner hunde og katte, er det fordi jeg har et beskedent kendskab til dem.
Hos høns hører jeg, at nogle racer skrukker mere end andre, faverolles er jo en af de racer, som nævnes, når der tales om høns, der ikke skrukker, men man hører jo også om faverolles, der skrukker. Nogle racer skrukker så meget, at de dårlig nok når at lægge æg nok til racens beståen.
Men generelt er det mit indtryk at der er høner i alle racer, der skrukker, at der er høner i mange forskellige racer, der aldrig skrukker, lidt afhængigt af linierne.
Rent praktisk tror jeg ikke, at haner med de meterlange haler ville kunne begå sig i naturen, men så vidt jeg ved, kræver de også at blive holdt ved relativt høje temperaturer, da de ellers fælder halefjerene, så i naturen ville de næppe få de lange haler.
Naturen er generelt midtersøgende, så ekstremerne overlever ikke længe der.
Jeg har selv en type racehøns, som oprindeligt kommer fra nogle franske landhøns, de er robuste og "selvforsørgende" forstået på den måde, at de ville kunne klare sig i naturen både mht reproduktion og fødesøgning.
Jeg har det nok lidt svært med den type fjerkræ (høns, kalkuner osv), der er fremavlet til at være højtydende enten mht. æg eller slagtevægt.
Men derfor synes jeg alligevel, mine hjemmelavede hybrider "maraucanaer" er sjove, fordi de giver mig de grønne æg, og også er gode slagtedyr.

[EMO]

Når jeg tænker på de hybridhøns, som mine forældre havde, før jeg fik racehøns var det nogle høns med en kedelig fjerdragt. De fældede i en stor del af sommeren, og gik ofte med bare rygge. De fik noget godt foder og havde masser af plads.
De lagde masser af æg og kunne sagtens reproducere sig selv.

Der er lavet forsøg med at samle gamle racer i biodiversitetens navn. Der er bare tale om så små populationer, at indavlsdegenerationen er tydelig, hvis man ser på de egenskaber, man gerne vil bevare.

Modsætningen mellem brugsegegenskaber og standardmæssigt korrekte dyr mener jeg heller ikke er rimelig for langt de fleste racers vedkommende. En Sussex skal f.eks. have en bred krop og et dybt bryst. Det er for at den kan lægge æg og for at den skal have en god slagtekvalitet. Et smalt dyr med en V-formet krop vil således være dårlig både som udstillings- og slagtedyr.

Jeg tror på, at der findes gode hybrider og dårlige hybrider. Jeg tror også på, at der findes gode racehøns og dårlige racehøns. Jeg har set artikler, der argumenterer for, at gode racehøns er dårlige høns. Jeg har endda oplevet, at der stod en gruppe mennesker og uddelte blade foran Landsudstillingen, hvor den væsentligste artikel gik ud på, at dem der havde fået en præmie havde snydt.

Jeg synes, der her på Forum er mange indlæg, der tyder på, at der er mange, der har etiske overvejelser omkring det at holde høns. Og jeg oplever også, at der er en stor interesse for, at deres hønsehold skal være godt og naturligt. Jeg vil selv gerne have nogle sunde høns. Og jeg vil også gerne have nogle stærke, levedygtige kyllinger. Jeg vil også gerne have en præmie på mine høns; men fornøjelsen forsvinder for mit vedkommende, hvis de første to elementer ikke er der.

[Henriette Hall]

Som Marianne skriver er der jo nogle træk ved visse racer der i naturen ikke er så hensigtsmæssige. (Lange haler, fjertop der hindrer udsyn, fodbefjering der er så kraftig at dyrene nærmest falder over deres egne ben). Der er ingen tvivl om at de "værste" af disse træk ville blive udryddet i naturen. Men nu er det jo husdyr, der bliver plejet og passet efter bedste evne. Forplantningsevnen fejler jo ikke noget (så meget... det har jo ellers været kutyme at prøve at udrydde skrukke-trangen ved mange racer, men det er heldigvis ikke lykkedes helt). Men i visse racer er der letale gener så som lutter, araucanaer og sikkert andre også. Det kan jeg være mere betænkelig ved. Hvorfor skal araucanaer have øretuffer, hvis det samtidig giver letal-gener? Eller lutte x lutte der også giver letalgener? Det er da mere end uhensigtsmæssigt både for dyrene og i avl generelt. Det minder om de hunde der skal insimineres og skal have foretaget kejsersnit for ikke at dø ved fødslen af hvalpene. I dueverdenen her jeg heller ikke meget til overs for de racer der har så korte næb, at man er nødt til at bruge amme-duer for at opfostre næste generation. Hvad er lige hensigten med det? Genetisk set er det vigtigste for ethvert voksent individ (pattedyr, fugle, mennesker m.m.) at give sine gener videre til næste generation. Så hvorfor avler vi på dyr der knap nok magter at formere sig selv?

[Lotte M. S.]

Min grænse blev nået, da jeg fik mig en silkehane m. skæg. Han kunne ikke se det korn jeg smed foran/under ham og måtte dreje hovedet i en akavet vinkel for at kunne se ned på jorden. Jeg måtte klippe hans skæg af.
Jeg har det faktisk også lidt skidt med kyllinger udruget i maskine. De første dage, hvor de forsøger at putte under hinandens vinger af mangel på tryghed, bryder jeg mig ikke om. Lykken er at kigge på kyllinger, der bliver passet af en skruk. Det skal dog siges, at jeg ikke kan mærke forskel på kyllingernes adfærd, når de er udvokset, om de er udruget af skruk eller i maskine.
De er lige sociale og gode til at søge føde og sandbade mm. Jeg ruger både ud med maskine og skruk, men foretrækker skruk.

[Susanne]

Når jeg tænker på de hybridhøns, som mine forældre havde, før jeg fik racehøns var det nogle høns med en kedelig fjerdragt. De fældede i en stor del af sommeren, og gik ofte med bare rygge. De fik noget godt foder og havde masser af plads.
De lagde masser af æg og kunne sagtens reproducere sig selv.

Der er lavet forsøg med at samle gamle racer i biodiversitetens navn. Der er bare tale om så små populationer, at indavlsdegenerationen er tydelig, hvis man ser på de egenskaber, man gerne vil bevare.

Modsætningen mellem brugsegegenskaber og standardmæssigt korrekte dyr mener jeg heller ikke er rimelig for langt de fleste racers vedkommende. En Sussex skal f.eks. have en bred krop og et dybt bryst. Det er for at den kan lægge æg og for at den skal have en god slagtekvalitet. Et smalt dyr med en V-formet krop vil således være dårlig både som udstillings- og slagtedyr.

Jeg tror på, at der findes gode hybrider og dårlige hybrider. Jeg tror også på, at der findes gode racehøns og dårlige racehøns. Jeg har set artikler, der argumenterer for, at gode racehøns er dårlige høns. Jeg har endda oplevet, at der stod en gruppe mennesker og uddelte blade foran Landsudstillingen, hvor den væsentligste artikel gik ud på, at dem der havde fået en præmie havde snydt.

Jeg synes, der her på Forum er mange indlæg, der tyder på, at der er mange, der har etiske overvejelser omkring det at holde høns. Og jeg oplever også, at der er en stor interesse for, at deres hønsehold skal være godt og naturligt. Jeg vil selv gerne have nogle sunde høns. Og jeg vil også gerne have nogle stærke, levedygtige kyllinger. Jeg vil også gerne have en præmie på mine høns; men fornøjelsen forsvinder for mit vedkommende, hvis de første to elementer ikke er der.

Tak for et fyldestgørende indlæg! Her udtrykkes lige præcis den saglighed og den fordomsfrihed, som jeg ofte savner når talen falder på hybridhøns kontra racehøns

Der er - som Henriette og Lotte også skriver om - moralske betænkeligheder begge steder, og der er livsbekræftende goder hos begge grupper - sålænge vi taler om hobbyhold.

Det budskab er meget vigtigt for mig her i dette dejlige forum

[Lene Lestat]

Jeg har godt ikke oplevet at kyllinger, som er udruget i maskine, savner en mor og prøver at putte sig under hinandens vinger.
Og jeg har snart lavet mange kyllinger i årenes løb.

Angående skæg og toppe, som er for store, så er det den enkelte avlers ansvar at få luget disse dyr væk, så de ikke avles videre på.

Men så er det her at begrebet "det er bare til hyggehavehøns, så de behøver ikke være korrekte" kommer ind i billedet.

Og så bliver de solgt og 123 vupti så bliver de måske tilfældigt ved et videre salg til helt fantastiske racerene og perfekte individer.

Og så kommer spørgsmålet igen " skal vi holde liv i ret og kravl" ??

[Lotte M. S.]

Lene, det kan da godt være et tilfælde, at jeg har oplevet det 2 gange nu, at kyllinger søger noget at komme ind under, når de er nyudklækkede, men jeg studerer mine høns nøje og længe, da dyreadfærd interessere mig og jeg forsøger at lære mere om hønseadfærd.

Mht til min silkehane, var det et rugeæg fra en opdrætter og ikke en frasorteret hane. Jeg har kun haft den ene med skæg, så jeg kan naturligvis ikke udtale mig om hvordan andre silker m. skæg ser ud. Jeg lod bare mærke til, at denne ikke kunne se jorden under sig. Den fik ikke lov at formere sig.
 

[maskinmoller]

Det er selvfølgelig en grundlæggende etisk diskussion, om vi mennesker skal ændre ved dyr, så de afviger fra den naturlig forekommende art. Det være sig ved linieavl, krydsning og ikke mindst genmodificering.

Husdyr er kulturdyr og, efter min mening, er det ikke et grundlag for etisk holdbart dyrehold, at dyrene skal kunne klare sig uden mennesket. I så fald er det i langt de fleste tilfælde uetisk at holde hunde I øvrigt har vi ikke den natur længere, der gør det muligt for dyrene at leve naturligt ret mange steder, så at diskutere naturlighed for (hus)dyr kan hurtigt blive en akademisk størrelse, da de på den ene eller anden måde er reguleret af mennesker.

Hvad der for mig er vigtigt er, at dyrene har et godt liv uden unødig gene, hvor avl på en måde, at dårlig knoglebygning, fjer eller hår, der generer osv. for mig er over grænsen for det etisk korrekte.

Bydes dyrene gode leveforhold mht. plads, pasning, føde mv. i den levetid de måtte få, ser jeg således intet problem i, at de fx ikke længere kan reproducere sig uden vores indvirkning, eller lægger 300+ æg om året og kun lever i få år -hvis deres ejer ellers passer dyret godt undervejs og afliver det i tide.

[JNTS]

Lene, det kan da godt være et tilfælde, at jeg har oplevet det 2 gange nu, at kyllinger søger noget at komme ind under, når de er nyudklækkede, men jeg studerer mine høns nøje og længe, da dyreadfærd interessere mig og jeg forsøger at lære mere om hønseadfærd.
 

Jeg har nu også oplevet det samme flere gange her som Lotte. M. S., men har som Lotte også brugt lang tid sammen med kyllerne.