Hej alle
ja jeg har jo mit hønsehus i laden, og det har vist sig at der er 1 eller flere rotter der har gravet sig op gennem cementgulvet, og taget for sig af vand og foder i en måske længere periode. Da det gik op for os at vi havde ubudne gæster, tilkaldte vi selvfølgelig skadedyrsbekæmperen! Han var her så fredag og lagde gift ned i de huller rotterne havde lavet, og vi lagde gamle tunge mursten hen over. De mursten ser ikke ud til at være blevet flyttet på.
Her til aften, hvor jeg gik ned for at lukke, slukke og putte mine kære høns, sad en af dem på gulvet, mens resten sad på deres pind. Jeg gik ind til dem, og så rejste hun sig op, men blev ellers stående. Jeg kunne gå direkte hen og tage hende op, uden problemer...... godt nok er mine høns måske ikke bange for mig, men jeg plejer altså ikke bare at kunne tage dem op, uden at skulle indfange dem først! Hun sad så helt rolig i min favn, sad stadig rolig mens jeg holdte hende op i den ene hånd... og så opdagede jeg at der hvor hun havde lagt på gulvet, var en tynd hvid plamage, og hun havde rester af det i hendes halefjer.
Jeg satte hende op på hendes pind, men selvom hendes fødder var på pinden, blev hun liggende i min hånd.... jeg rejste hende op på benene, og gik lidt væk og fulgte med. Hun blev stående som jeg havde sat hende, uden at røre sig. Stod der helt stille, med lukkede øjne.... til sidst tog jeg hende ned, og puttede hende i en redekasse.... og nu er jeg dybt bekymret....
Jeg har kigget på gulvet i hønsehuset, jeg kan noget rottegift... og det ser altså ikke ud til at murstenene er skubbet med. Selve hønsegården har jeg ikke lige tjekket, da det jo er mørkt nu, men der er i hvert fald ikke lagt gift derude. Ved at min bror idag har plukket græs til dem ude på marken, som vi da gør hver dag.... måske han har plukket noget skadeligt ukrudt?? Imorgen tidlig undersøger jeg selvfølgelig deres gård inden jeg lukker dem ud! og derefter vil jeg gøre grundigt rent inden i deres hus. Jeg håber bare at min Gertrud overlever, og får det godt igen
Har i nogen ide om hvad det kan være? Hun er en maran-kryds hvis det skulle have noget at sige.