Hej Jannick!
Jeps, jeg ved præcis, hvornår den (/&#%&-ræv har været der:
Først gang var det en meget syg og sølle ræv, der alligevel slog flere høns ihjel. Min datter kom hjem ved 14-tiden fra skole og kunne ikke finde hønsene, der går i hele haven. Pludseligt ser hun nogle af dem i naboens have med en ræv efter sig. Denne ræv var så syg, at den næste morgen sov i drivhuset ved siden af hønsehuset og blev aflivet her af Falck.
Anden gang fik jeg sms af naboen, som er jæger: "En ung ræv er lige løbet gennem vores have med en af dine høns i munden - vi kan ikke se flere høns i jeres have." Dette var omkring kl. 10 om formiddagen. Den unge ræv tog 4 høns, og det er givetvis den samme, som jeg nu har mødt 3 morgener luskende om hønsehuset

Den syge ræv var nok tvunget af omstændighederne til at vove sig ind i vores have midt om dagen (og sove i drivhuset), og omkring den unge ræv har jeg læst mig til herinde på forum, at ræve-hvalpene i maj og juni har forladt moderen og er nogle frække vovehalse, der ikke har fået respekt for mennesker og hunde. Derfor vover de sig meget tæt på huse og haver - også om dagen. Og denne her har jo nu lært, at der går nogle lækre høns, så den giver nok ikke op lige forløbigt

Nu lukker vi derfor kun ud i den indhegnede hønsegård om morgenen og de fleste timer om formiddagen indtil der er mere liv i haverne omkring os. Alternativt lukkes hundene ud sammen med hønsene og agerer livvagter. Når vi så er hjemme, kan de gå i haven igen.
Jeg ville have forsvoret, at vi havde ræveproblemer for ca. ½ år siden..... men jeg er blevet MEGET klogere!