De fleste regler, love og bekendtgørelser kan være svære at forstå for menigmand, måske har de folkevalgte politikere i kommunerne det på samme måde, så det er derfor at nogle af de kommunale beslutninger kan virke fuldstændig groteske, fordi de er famlet frem i blinde...
Hej Bjørn.
Netop som du nævner er der ofte store problemer med at fortolke de regler der stikes ud fra toppen i de forskellige ministerier.
Dette er nok grunden til at myndighederne næsten altid slutter af med at det er op til regioner eller kommuner at administre reglerne, på denne måde har de deres ryg fri.
Jeg er helt overbevist om at det der sker i kommunerne, når det gælder komunalpolitiker er at de ønsker at fiske stemmer og køre den vej de tror er bedst. Samtidig sætter de sig ikke tilstrækkelig ind i tingene før de handler. Derfor så mange hovsa løsninger. Man kan jo heller ikke fortænke dem i at de ikke er altvidende på områder som fugle og fjerkræ, da de ikke har den samme erfaring som vi andre har.
Derfor mener jeg at det er vores pligt at oplyse dem om virkeligheden indenfor de områder vi har med at gøre. Langt de fleste komunalpolitiker er fornuftige menesker hvis man henvender sig pænt og høfligt til dem. Der hvor der kan være problemmer der er svære at løse er i de tilfælde hvor de offentlig skal indrømme at de har taget fejl, da dette ikke er fremmende for stemme fiskeriet.
Det kan godt være at sagen i Roskilde er meget svært at vende da den har været ude offentlig, men det er ikke halt uvæsentlig at den vindes til hønsefolkenes fordel da det er afgørende for hvad andre kommuner vil gøre i fremtiden. Så en sejer her vil være en sejer der er langt bredere i længden, da det giver mange kommuner mulighed for at ændre inden miseren kommer ud offentlig og hermed undgår de at tabe ansigt. Jo bredere et nederlag til kommunen kommer ud jo større virkning har det. Der er meget taktik forbundet med at opnå et givent resultat.
Jeg har gennem flere år forhandlet med mange myndighederne og det er typisk at de der har størst forståelse er dem i toppen, hvorimod embedsmænd yderst sjældendt vil sende noget skriftligt, da de ved at de kan hænges op på dette og derfor ofte vælger telefonen frem for et brev. Det at få noget igennem er også ofte noget med at handle, vi skal have noget og de kræver noget til gengæld. Kunsten er så at få mest ud af det.
Der er ikke så meget forskeld på alm. forhandlinger og finanslov forhandlinger der er blot lidt mindre på spil i de forhandlinger vi har med myndighederne.
Det allerværste man kan gøre er at virke nedladende så er slaget tabt på forhånd. Samtidig er en koordinering meget vigtigt da et utal af forslag er set tidligere og har bevirket at myndighederne har fejet det hele af bordet og lavet deres egne regler.
Som du nævner er lovstof ofte meget tung at have med at gøre da der ofte er 50-75 % der ikke vedrøre os, men det er noget man med årene lære at skæmme hurtig over og notere det vigtige.
Det der vil være en fordel i forbindelse med sagen i Roskilde og andre sager er først at forsøge som DFF DFfR og LDF nu forsøger at ændre reglerne overordnet i samlet trop, da det er langt den letteste vej. Hvis dette ikke lykkes vil der formentlig kun være den besværlige vej tilbage, nemlig at kontakte samtlige kommuner og gå i forhandlinger med disse.
Til Lone Nielsen.
Det du nævner om embedsmændene som rådgiver er netop et problem da de bl.a er inkompotente til at svare på spørgsmål om fjerkræ eller fuglehold da de ikke har kendskab til disse emner. Derfor er det meget vigtigt at politiker og myndigheder ser udefor kommunens mure om der skulle være mere kopetent rådgivning at hente her. Her ser jeg intresseforeninger som et godt emne, der er brugbare rådgiver for kommunerne så længe vi er saglige og ikke bliver egoistiske. Jeg er næsten siker på at vi også ønsker at løse problemmerne men ofte på en noget mere logisk måde end kommunerne sager omkring regulativer for dyrehold i bebyggede områder.
Nyeste
Moskusænder og symptomer ...
Fra Gøgereden 
Leghorn
Fra Shahram 
