Hej,
jeg vil lige høre jeres mening om dette problem.
Jeg købte 39 rugeæg for 390,- efter at have fundet rugeæggene i guloggratis.
Da vi lyste æggene, viste det sig at kun 3 af æggene var befrugtet. Jeg blev skuffet og ville gerne have en løsning på problemet. De tilbød derefter at sende en ny portion. Men efter en måned hvor de ændrede mening flere gange, ville de refundere 200,- De påstår de oplyste at befrugtningen var usikker, men det gjorde de imidlertid ikke. Jeg mener nu også, at rykker man en annonce ind om, at man sælger rugeæg, så skal man kunne stå inde for, at det rent faktisk er rugeæg.
Jeg prøvede at få dem til at argumentere for hvorfor det var rimeligt de skulle beholde mine penge, men endte med at få kastet diverse skældsord efter mig.
De siger nu de vil refundere 300,- hvilket jeg så også tvivler på, idet de har lovet forskellige ting løbende.
Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad I herinde, finder rimeligt i sådan en sag?
Jeg mener selv jeg burde have alle mine penge retur, set i lyset af at så få var befrugtet, at jeg har kørt (langt) efter dem og har brugt plads i rugemaskinen.
Og hvad de så mener, ved jeg efterhånden ikke, eftersom jeg ikke ved om jeg får 0,- 200,- eller 300,- tilbage