Et problem eller en sygdom er det ikke, men et forsøg på at finde ud af, hvad pokker der foregår i hovederne på mine to haner.
Jeg har to haner og en høne, som er søskende og næsten èt år gamle.
De tre er uadskillige og slyngvenner og de to hanebrødre er pot og pande og ALDRIG på kollisionskurs med hinanden. Udover de tre har jeg yderligere syv høner, som brødrene selv har fordelt mellem sig - uden at det dog betyder, at man ikke må låne eller prøve hinandens piger

Min undren går på, at de øvrige syv høner sagtens kan være lukket inde for sig selv, eller på anden måde fjernet fra hanerne, uden at det giver problemer, men i det øjeblik deres søster IKKE er i haven, så bliver de to haner virkelig onde i sulet over for hinanden og starter drabelige slåskampe.
Jeg har nu oplevet dette nogle gange i løbet af de sidste måneder, hvis søsteren skulle ind og vaskes eller andet. Det er det samme hver gang - kort tid efter at søsteren er væk, glemmer de alt venskab og alt omkring sig og går i infight og straks hun kommer til stede igen genoprettes freden.
Kan det virkelig passe, at hun ...ene høne...kan være brødrenes støtte- og tryghedspunkt, som gør at de kan leve et fantastisk fredeligt liv to voksne haner sammen i samme hønsegård med de ret få høner, de har til rådighed?
måske der er nogen, som har gjort samme observationer
