Jeg har ofte haft rugende høner i hønsehuset, og ja, der skal være mærker på rugeæggene, og ja, de friske skal fjernes dagligt. Jeg har ganske enkelt stukket hånden ind under hende og taget æggene ud, beholdt de friske og lagt rugeæggene under igen.
Hvis du vælger at flytte hende, kan du have hende i en kattetransportkasse eller lign som er lukket, og lade hende få udgang i det lille hus i en times tid hver dag, men sådan at hun ikke kan gå langt væk fra reden.
Hun kan nemt ligge på 7 af sine egne æg. Man siger som regel 8-12 æg, hvis de er af samme størrelse som hønens egne æg, en dværghøne skal selvfølgelig have færre æg, hvis æggene er af stor race.